23948sdkhjf

SE VIDEO: Tre unge med mod på en uddannelse i byggeriet

Ny kampagne fra Dansk Byggeri, 3F og Byggeriets Uddannelser skal møde de unge i øjenhøjde
Det er fedt at være i gang med en uddannelse som murer, tømrer og bygningsstruktør. At kunne se det man har været med til at skabe, at bygge bæredygtigt og bruge både kroppen og hovedet. Sådan lyder budskabet fra tre unge i en ny kampagne fra Dansk Byggeri, 3F og Byggeriets Uddannelser.

Kampagnen skal få flere unges øjne op for en uddannelse og karriere inden for bygge- og anlægsbranchen, og det er der brug for. Selv om der de seneste mange år er talt meget om, at flere bør vælge en erhvervsuddannelse, kniber det nemlig stadig med interessen hos de unge.

- Med kampagnen ”Gør noget, der gør noget” henvender vi os direkte til de unge. Ikke kun i folkeskolen, men også de unge, der er i gang med en gymnasieuddannelse, men som ikke har mod eller lyst til at læse videre på en videregående uddannelse bagefter. Vi har brug for alle dygtige unge mænd og kvinder på vores byggepladser og i værkstederne, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Direkte til de unge
Kampagnen bliver lanceret der, hvor de unge selv er - på folkeskolerne, Facebook, Instagram, Youtube og på hjemmesiden www.gørnoget.nu . Til kampagnen er der blandt andet produceret film, der viser tre unge under uddannelse til hhv. tømrer, murer og bygningsstruktør.
Filmene tegner et lille portræt af de unge i deres fag og i fritiden. For to af dem lå det ikke i kortene, at de skulle i gang med en erhvervsuddannelse.
- Men når man ser dem tale om deres uddannelse og drømme, er man ikke i tvivl om, at de er havnet på de helt rigtige uddannelser. Det er blandt andet det kreative, at kunne skabe nye og bæredygtige produkter, og at der er muligheder for at bruge faget i udlandet også, der motiverer dem, siger Louise Pihl.
Dansk Byggeri håber, at kampagnen vil ramme både de unge og deres forældre, og at flere vil overveje, om en uddannelse og karriere i bygge- og anlæg kunne være en mulighed.

Se bygningsstruktørelev fortæller om sin uddannelse


Se tømrerelev fortælle om sin uddannelse


Se murerelev fortælle om sin uddannelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094