23948sdkhjf

Ny topchef får også ejerskab

AROS Development vækster og udvider forretningen. Selskabet blev etableret i september 2008 og har nu 25 mand i arbejde. AROS Development og søsterselskabet AROS Maler Entreprise udvider nu ejerkredsen.
Simon Elkjær, som er den ene af ejerne af AROS Development og ejer af AROS Maler Entreprise siger om udvidelsen af ejerkredsen:

- Vi har længe overvejet en udvidelse af ejerkredsen i AROS Development og haft et ønske om at finde en person, der på sigt som direktør/CEO kan overtage styringen af AROS Development. Det har vi fundet i Christian Holst, som jeg har kendt i en årrække og arbejdet sammen med på en lang række projekter. Christian er kompetent, visionær og det helt rigtige match for os. Han er derforuden et særdeles godt navn i branchen, som jeg er stolt over at kunne tiltrække.

Ordentligt arbejde
Christian Holst har senest været ansat som projektchef hos Knudsgaard A/S og udtaler om skiftet til AROS Development:
- Jeg har i et stykke tid gået med ønsket om at blive partner/selvstændig igen, og netop porebeton markedet ser jeg store muligheder i. Der findes mange firmaer på markedet, der ikke leverer et ordentligt arbejde på entrepriserne, og blot det at følge en tidsplan er ikke en del af deres leverance.

Det har jeg konstateret mange gange som projektchef, og det vil jeg gerne være med til at ændre. AROS Development står netop for alt det, jeg ønsker og er dygtige til det, de laver. På sigt ser jeg store muligheder for AROS Development i at tilbyde dækelementmontage og montage af vinduesfalse m.m., og jeg glæder mig til arbejdet.

Fordele for kunderne
Simon Elkjær fremhæver, at mange kunder har fundet ud af, at der er store fordele ved at samle entrepriserne på porebeton og malerarbejde hos samme leverandør/koncern.
- De undgår koordineringen imellem de to fag, som ofte skaber problemer. Overflader og afslutninger i forhold til lofter og endevægge er typisk ikke udført, som aftalt i malerentrepriserne, og det giver forsinkelser og ekstra omkostninger. Og det undgås ved at lægge entrepriserne hos både AROS Development og AROS Maler Entreprise, fastslår Sim Elkjær
De to firmaer har bl.a. løst opgaver sammen på entrepriserne Valdemars have, Risskov Brynet 7, ASTAhus, Kongeskrænten og DNU Heliport mf.

Fra højre ses Simon Ekjær, partner i AROS Development og ejer af AROS Maler Entreprise, Christian Holst, partner og afdelingsleder/COO i AROS Development, Christian Aagaard-Brandenborg, partner i AROS Development. (PR-foto)



Fakta om AROS Development
AROS Development ejes nu af Simon Elkjær, Christian Aagaard-Brandenborg og Christian Holst. Virksomheden tilbyder levering og montage af porebeton i hele landet og har en målsætning om at vækste til samme størrelse som AROS Maler Entreprise på ca. 100 mand og blive blandt de bedste til montage og efterbehandling af porebeton i Danmark
.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094