23948sdkhjf

Dårlige vaner kan ødelægge dit gode parforhold, mester!

Du har sikkert hamrende travlt i hverdagen med at sture opgaverne og styre svendene. Der er nok at se til - og måske har du opabejdet en lang række dårlige vaner. Og det kan gå uover dit parforhold.

Du tager den højre sko på før den venstre, kigger dig i spejlet, når du er færdig med at børste tænder - og ser dig automatisk for, før du går over vejen.
Du har et væld af små hverdagsvaner. Og det er faktisk et rigtig godt trick, hjernen bruger, for det sparer en masse energi, når den ikke hver eneste gang skal træffe en bevidst beslutning.
Men små hverdagsvaner kan også være giftige for dit ellers gode parforhold. Det fortæller Christiane Meulengracht, som er par- og familieterapeut, sexolog og forfatter til bogen "Kærlighed med vilje".

- Langt de fleste savner mere nærhed og nærvær i deres parforhold. Men hvis vi fulgte dem en dag og så, hvor de lægger deres opmærksomhed, så er det eksempelvis i telefonen - den må gerne forstyrre os hele tiden.
Første skridt er derfor at blive opmærksom på dine vaner. For du kan ikke gøre noget ved det, du ikke kan se, siger Christiane Meulengracht.

Det er dog lettere sagt end gjort. For det er ofte nemmere at se småfejlene hos sin partner end hos sig selv.
Christiane Meulengracht foreslår at lade telefonen filme en eller flere helt almindelige hverdagssituationer en dag eller to.
- Ikke for at overvåge eller bebrejde, men for at blive klog på egne små uvaner. Og så må vi godt grine ad os selv, siger hun.

En lidt mere simpel tilgang er at sætte sig ned med sin partner og tage en åben snak om de små ting i hverdagen, der kan trigge den anden - dog uden at anklage hinanden.

Jacob Mosgaard er psykolog og forfatter til "100 myter om kærlighed og forelskelse", og han forklarer, at de små, uheldige vaner ofte kan igangsætte en kædereaktion.
- Den ene siger noget hårdt, som den anden reagerer på, og så bliver man modpoler, siger han og fortsætter:
- Det er kendetegnende for mange parforhold, at vi misfortolker hinanden hele tiden. Så fortæl og spørg mere i stedet for at gå ud fra, at du kan gætte, hvad den anden mener.

Er du blevet opmærksom på, at du kommer til at prioritere det praktiske over at være sammen med din partner, kan du arbejde bevidst med at bryde vanen.
- Øvelsen kan være, at en gang om dagen, når impulsen til at være praktisk derhjemme kommer, skal du i stedet sætte dig i sofaen og snakke med din partner, foreslår Christiane Meulengracht.
Det vil uundgåeligt føles lidt forceret og kunstigt i starten. Men sådan er det, når der skal trædes nye stier i hjernen - og dermed laves nye vaner.
Tag det i små skridt, og mærk så efter, hvilken forskel det kan gøre.

- Det kan være, du lægger telefonen væk derhjemme, eller I sætter jer ned ved middagsbordet og taler i stedet for at se tv.
- Hvis du kan mærke på dag to, at det gjorde en forskel for hele jeres aften, så bliver det meget sjovere at gøre det igen, siger Christiane Meulengracht.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078