23948sdkhjf

Bag om en byggeskandale: Derfor ”græder” MgO-plader

”Klassiske skrækhistorier starter ofte på en mørk og blæsende novemberaften. Denne historie, der udvikler sig til en sand gyser, og som i pressen omtales som en af landets største byggeskandaler nogensinde, starter også i november. Året er 2014. Om det var mørkt og blæsende, er uvist, men til gengæld var det ifølge DMI en meget fugtig november. Så fugtig, at en række nyere byggerier begynder at opføre sig mærkeligt: Væggene græder. Vand trænger ud gennem overfladerne og opdages, når fugten formørker fundamentet under facaderne eller begynder at glide ned over vinduer, hvor den efterlader en besynderlig fedtet hinde. For ligesom rigtige tårer er dråberne, der pibler ud af bygningerne, salte.”

Sådan indleder journalist og redaktør Lotte Krull, Afdelingen for Forskning og Relationer på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), historien om MgO-pladerne, som blev brugt som vindspærre i byggeriet fra 2010 til 2015, indtil det viste sig, at pladerne havde en hårrejsende evne til at suge fugt.

Du kan læse den spændende historie om opklaringsarbejdet som det forgik på DTU Byg i samarbejde med Bunch Bygningsfysik

Og hvorfor ”græder” MgO-pladerne så. Jo, fordi de indeholder flere salte, hvor det mest dominerende er magnesiumklorid og nærmest suger fugt til sig fra luften.

Data fra målinger viser, at MgO-pladerne er i stand til at suge så meget fugt fra luften, at de øger deres vægt med hele 160 procent. Til sammenligning øger et byggemateriale som træ typisk sin vægt med kun 30 procent, når det opsuger fugt fra luften, når den relative luftfugtighed er højere end 95 procent
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078