23948sdkhjf

Rigtige mænd bruger ikke solcreme – og det kan de dø af

Mange med udendørsarbejde bruger slet ikke solcreme
Omkring 45 procent af fagforbundet 3F’s medlemmer bruger således sjældent eller aldrig solcreme, selvom solen skinner. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F, hvor 1005 medlemmer er blevet spurgt om deres brug af solbeskyttelse.

Og det tal er alt for højt, hvis man spørger speciallæge i arbejdsmedicin, Kasper Grandahl.

Han er forfatter til ph.d.-projektet “Arbejdet som årsag til hudkræft” fra 2018, hvori han har forsøgt at kortlægge de erhverv, hvor medarbejderne har størst risiko for hudkræft.

- Størstedelen af udendørsarbejderne hører ind under 3F-fag, og det betyder også, at de befinder sig i den største risikogruppe for at udvikle hudkræft, hvis de ikke beskytter sig mod solen, siger han.

På grund af problemets omfang foreslår Kasper Grandahl, at der i fremtiden skal udarbejdes flere faste retningslinjer for brugen af solbeskyttelse i arbejdstiden. Ifølge ham bør der på arbejdspladsen minimum altid være solcreme stående fremme, som alle kan benytte.

Han råder også den enkelte arbejdsplads til at tage højde for solen farlige uv-stråler, når arbejdet skal planlægges.

- Solen er mest intens midt på dagen. Derfor kan arbejdspladserne med fordel lægge frokostpausen i de timer, og samtidig sørge for at medarbejderne spiser deres frokost indendørs. Så mindskes deres udsættelse for uv-stråling, siger Kasper Grandahl.

En af de 3F’ere der ubekymret kaster sig ud i solens stråler uden beskyttelse, er Teddy Nielsen. Han er anlægsgartner for Høje Taastrup Kommune, og trods sit røde hår og lyse hud vil han ikke smøre sig ind i solcreme, når han arbejder under bagende sol.

- Solcreme er noget fedtet stads, og så ligner man en, der stukket hele sit hoved ned i en krukke smør, når man har fået smurt det i ansigtet, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094