23948sdkhjf

Rustfrit stål får bugt med rotterne

Man har bare ikke lyst til at møde en rotte i sit hus, i haven eller i toilettet i sin lejlighed. Men selvom vi ikke ser dem, er de der, og de gnaver sig igennem alt fra plastrør til beton. De er ikke nemme at stoppe, specielt ikke når vinteren og kulden kommer.

Men det kan lade sig gøre at holde dem ude af huset – nemlig ved hjælp af rustfrie stålrør, sikrede riste og et effektivt rottestop, lyder det fra firmaet Blücher, som blandt andet har specialiseret sig i afløbssystemer

Erfaringerne viser således, at et helt effektivt middel er at anvende rustfrit stål i alle komponenterne i afløbet og videre i rør ud til kloaknettet. Dem kan en rotte ikke gnave sig igennem, og når rørsystemet tilmed er 100 procent tæt, så kan en rotte ikke komme ind i huset ad den vej.

Antallet af rotter er stærkt stigende. Det skyldes at der er mange steder er dårlige kloakledninger, og at rotterne kan gnave sig igennem plastrør, der anvendes i vid udstrækning. Rotters resistens overfor gift er også stigende, og selv om man installerer forskellige løsninger til at spærre rotterne ude, hjælper det ikke, hvis de kan gnave sig igennem.
Der findes flere udmærkede løsninger i form af mekaniske og elektroniske rottespærrer, som kan dæmme op for rotterne. Men den logiske og simple løsning er at anvende et materiale, som rotterne ikke kan gnave sig igennem. Det er rustfrit stål, lyder det fra Blücher.

Anvendelsen af rustfrit stål gælder lige fra gulvet i brusekabinen i badeværelset, vandlåsen og videre ned i systemet. Ved at anvende rustfrit stål i alle afløbets komponenter, sikrer man ikke alene en lang levetid, men ved også at sikre afløbet med en fastmonteret rist, er man sikker på, at rotterne ikke finder den vej ind i bygningen eller boligen.

Kan ødelægge et topisoleret hus
Set i lyset af de strenge krav til tæthed og isolering af nye huse er det særdeles relevant at rottesikre sit nye hus. Hvis en rotte har gnavet sig gennem et kloakrør, kan den ødelægge husets dampspærre og isolering, hvor den bygger rede. Dermed bliver huset væsentligt dyrere at varme op, ligesom det er bekosteligt at reparere skaderne på isoleringen.

- For at være helt sikker på, at rotterne ikke kommer ind via kloaksystemet længere ude, har vi et effektivt rottestop. Det placeres lodret, og fungerer simpelt på den måde, at røret har en ”udposning”, der gør at rotten ganske enkelt ikke kan kravle længere op, fortæller Palle Madsbjerg, der er markedsudviklingschef hos Blücher.

Han forklarer, at er flere fordele ved at anvende rustfrit stål:
- Man undgår skader på sit hus, og selvom de rustfrie rør er lidt dyrere, så er der store besparelser på sigt, fordi man ikke skal i gang med at hugge gulve op, reparere og udskifte rør, tilse og eventuelt betale abonnement på rottespærre, samt risikere større skader på isolering, dampspærre og andre bygningskomponenter, siger Palle Madsbjerg, og han tilføjer, at når man så yderligere sikrer med et afløbssystem, der udelukkende består af rustfrie stålkomponenter med fastspændt rist, så er man rigtigt godt rustet til krigen imod rotterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079