23948sdkhjf

Hun skal skabe værdi for tømrerne

Der er gang i hjulene hos ITW Construction Products i Middelfart. Virksomheden står bag NKT Fasteners, Paslode og SPIT og vokser både i Danmark og resten af Norden. Således afsluttede ITW Construction Products 2018 som den danske byggebranches fjerdestørste skatteyder, og de gode takter er fortsat i 2019.

Og udgangspunktet er at skabe værdi for håndværkerne. Virksomheden har derfor netop oprustet med Katrine Jensen som ny nordisk marketing manager. Hun er hentet ind fra en lignende stilling hos malingkoncernen Akzo Nobel.
Salgsdirektør Christian Skouborg fra ITW Construction Products forklarer, at virksomheden er i gang med at styrke forhandlernetværk og sikre bedre muligheder for at servicere kunderne på tværs af landene.

- Derfor glæder det mig at byde Katrine velkommen, for hun kommer med den internationale erfaring og indsigt i arbejdet ude på byggepladserne, som er helt afgørende for at skabe værdi for både vores forhandlere og håndværkerne,s iger Christian Skouborg.

Ærlig kommunikation
Katrine Jensen ser frem til at implementere den nordiske marketingstrategi, som blandt andet skal sikre, at ITW i endnu højere grad kan bidrage il effektive, sikre og bæredygtige byggeprocesser.
Katrine Jensen er uddannet cand.merc. fra CBS i København i 2010 og har siden arbejdet hos Akzo Nobel, hvor hun hurtigt avancerede fra marketing koordinator i 2011 til Nordic Brand Manager for Pinotex/Cuprinol i 2013 og videre til Business Development Manager i 2015 samt Trade Marketing Manager i 2017.

Dermed kommer hun til ITW Construction Products med mere end 8 års erfaring med at kommunikere i direkte øjenhøjde med håndværkerne. Hun uddyber:

- Noget af det mest spændende ved at arbejde i byggeriet er, at kommunikationen er meget ærlig, ligefrem og fakta-baseret. Du kommunikerer hele tiden med professionelle, så det gælder om at være effektiv, optimere informationsudbyttet og minimere spildtid.

Katrine Jensen bor i Odense med sin mand og to børn og bruger sin fritid på triatlon og cykling, både på landevejen og mountainbike. Hun er desuden tidligere professionel windsurfer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078