Fleet Complete køber Ecofleet
Fleet Complete går ind på nye markeder for flådestyring og ”connected cars” i Skandinavien og Baltikum
Ecofleet tilbyder avancerede, omkostningseffektive trackingløsninger til administration af køretøjer og mobilt materiel i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Estland, Letland og Litauen. Virksomheden har mere end 80.000 abonnenter fordelt på såvel mindre virksomheder som store virksomhedsflåder, og Fleet Complete opnår således en abonnentbase på mere end 110.000 i Europa og 400.000 på verdensplan.
Ecofleets stiftere og ledelsesteam vil fortsætte med at drive forretningen i regionen og vil tilpasse den lokale markedskompetence med Fleet Completes globale mål. Autolog by Ecofleet - en GPS-baseret automatisk kørebogsløsning, som håndterer landespecifikke regler og skattelovgivning, vil fortsat blive tilbudt som et selvstændigt brand. Fremtidige planer inkluderer at tilbyde Autolog til andre europæiske regioner samt Nordamerika.
- Ecofleet har et stærkt team af fagfolk, et fantastisk produkt og en nyskabende teknologi, som vi ser frem til at integrere i vores globale portefølje, siger Tony Lourakis, CEO for Fleet Complete.
- Ved at udnytte Ecofleets store succes og kombinere den med Fleet Completes omfattende IoT-infrastruktur og partnerskaber med globale mobiloperatører, vil vi være i stand til at etablere en stærk global IoT-platform, der vil være til stor gavn for flådeejende virksomheder verden over, fastslår han.
Fleet Complete har også til hensigt at udvikle stærke relationer til OEM-producenter af erhvervskøretøjer i Vesteuropa. Disse strategiske partnerskaber giver avancerede IoT-løsninger, der hjælper virksomheder med at reducere nedetid og de samlede ejeromkostninger for deres flåde, samtidig med at effektiviteten af ??gods- og passagertransport øges. Løsningerne er relevante for alle typer af flåder uanset branche, arbejdsrutiner og køretøjstyper. Fleet Complete vil også udnytte Ecofleets unikke puljebilsfunktionalitet for at fremme delebilsteknologien i Europa og andre markeder.
- Sammenlægningen af Fleet Complete og Ecofleet giver os ekstraordinære produkter og teknologiske muligheder, siger Stig Lyngsie, COO for Ecofleet.
- Vores værdier og interne kulturer er perfekt tilpassede, og sammen vil vi opnå større succes på den internationale scene, tilføjer han.