23948sdkhjf

KOMMENTAR: Murerfirma i klemme efter Anna Mee-sag

Balancegangen er hårfin. Men hvorfor skal Øens Murerfirma udstilles som skurk?
Dønningerne i kølvandet på den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs exit fra politik har også ramt entreprenørfirmaet Øens Murerfirma. Den abdicerede borgmester har nemlig angiveligt fremmet et af firmaets projekter i det ineffektive københavnske sagsbehandlingssystem.

Nøgternt set er der imidlertid ikke noget der tyder på, at borgmesteren har haft indflydelse på afgørelsen.

Derfor er det ærlig talt også skammeligt, at Øens Murerfirma nu skal trækkes gennem dyndet af mistanke om urent trav.

Folkedomstolen er ubarmhjertig og sammenholdt med, at Anna Mee Allerslev og ejeren af Øens Murerfirma, Jan Elving er personlige venner, og det faktum, at den abdicerede borgmester også har lånt firmaets kantine til et privat arrangement, ja, så må der da være tale om den klassiske skurkeprofil, hvor korrupte magthavere er i lommen på smarte entreprenører.

Men sådan er det sandsynligvis ikke!

Når det er sagt, så er det tindrende naivt både af Øens Murerfirma og den abdicerede borgmester at have givet grund til mistanke. I sidste ende handler det om tillid til dem, der bærer magtens gyldne kæder. Den tillid balancerer dagligt på en knivsæg og selv de mindste skvulp kan få balancen til at tippe.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109