23948sdkhjf

Takker af efter 33 år

- Nu er maskinstationerne i trygge hænder, mener Mogens Kjeldal
Maskinstationernes anerkendte og lune mand og en af branchens pionérer har sat dato på, hvornår han
afslutter sin lange og flotte karriere i DM&E og det bliver den 31. december 2017.

Mogens Kjeldal har siden maj arbejdet i en ny funktion med færdsel, halm og energi samtidig med han har
overdraget rådgivningsfunktionen, vidensdelingen og udviklingen for landbrugsmaskinstationerne til
DM&E’s nye Agrokonsulent Henning Sjørslev Lyngvig.
- Nu er maskinstationerne i trygge hænder, fortæller Mogens Kjeldal, så tiden er kommet til at stoppe i
DM&E, men udelukker ikke, at han gerne vil stå til rådighed med sin brancheviden, hvor der er behov for
det.

Mogens Kjeldal har gennem mange år som repræsentant for DM&E haft rollen som igangsætteren til
samarbejdet i Færdselsgruppen med deltagere fra Landbrug og Fødevarer, SEGES, Dansk Maskinhandler
Forening, Dansk Agro Industri og Danske Sukkerroedyrkere. Han har kommunikeret med Christiansborg om
at love bliver lavet, så de passer til virkelighedens verden men også appelleret til, at der også skal tænkes
sikkerhed, når der bugseres rundt med de store køretøjer.

En ny organisering af færdselsarbejdet gør, at Mogens Kjeldal ser det som det rigtige tidspunkt at stoppe i
DM&E.

- Innovativ, iderig, vedholdende og humoristisk er ord DM&E kan sætte på Mogens Kjeldal, og det bliver et
savn at undvære ham i dagligdagen på kontoret i Vejle og ikke mindst ude blandt maskinstationerne og
hans store netværk af specialister og leverandører til maskinstationsbranchen, siger branchedirektør
Bent Juul Jørgensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126