23948sdkhjf

TV-Nybyggerne kommer til Høje-Taastrup

2E-boliger skaber igen rammen for TV2’s populære ”Nybyggerne”
2E Boligs moderne familielejligheder, denne gang i byudviklingsområdet Nærheden, er for 3. gang i træk valgt som omdrejningspunkt for 10 nye afsnit af livsstils-programserien ”Nybyggerne”. Den populære konkurrence om en bolig til mere end tre mio. kr. sendes igen efter nytår, med live-optagelser, der
netop er gået i gang, og Puk Elgaard som vært, der ser frem til udfordringen.

De første tre sæsoner af programserien, Nybyggerne - sendt fra henholdsvis Kolding, Farum og Aalborg –
har været nogle af de mest sete på TV2 de seneste år. Nu og i løbet af de næste uger og måneder bliver
scenen igen sat. Optagelserne til 4. sæson af Nybyggerne er netop gået i gang. Denne gang i
hovedstadsområdets nye store bydel, Nærheden, i Høje Taastrup Kommune nær Hedehusene med ny
skole, butikker og få skridt til stationen samt forventet 3.000 boliger i løbet af en årrække.

Produktionsselskabet Metronomes optagelser med de fire udvalgte, kreative par skal henover perioden og
de første ni programmer frem til livefinalen overbevise først dommerne og til sidst seerne om, hvilket af
parrene, der er det mest kreative og de bedste amatørhåndværkere ud i boligindretning for relativt små
midler. Gevinsten – en af Danmarkshistoriens største TV-præmier - er som i de tre tidligere sæsoner intet
mindre end selve den bolig, som vinderne til den tid har færdigindrettet rum for rum og program for program - til en værdi af over tre mio. kr. Sponsoren og den glade giver er 2E Bolig Projektsalg, der stiller alle fire boliger til rådighed i optageperioden - samt bl.a. yder byggeteknisk rådgivning til konkurrencedeltagerne undervejs.

Puk Elgaard er vært
TV2 har i øvrigt fået populære Puk Elgaard – kendt fra bl.a. ”Go’morgen Danmark” til igen at påtage sig programværtsrollen, som hun også bestred i Nybyggerne sæson 2:
- Jeg er allerede meget imponeret over parrene. Det er en kraftpræstation, at skabe en Nybyggerbolig. De udviser mod, tålmodighed og ihærdighed, og jeg føler virkelig med dem igennem hele processen. Det er
dejligt at være tilbage på Nybyggerne. Det føles lidt som at komme hjem, forklarer Puk Elgaard om udfordringen.

NYBYGGERNE


Nybyggerne er TV 2’s store livsstilsprogram for hele familien. I ”Nybyggerne 4” følger man fire par, der flytter ind i hver deres nyopførte råbolig i Nærheden ved Hedehusene. Seerne er med, mens parrene dag ud og dag ind knokler på at istandsætte lejlighederne helt fra scratch. Konkurrencen foregår i ét rum ad gangen, og hver uge kårer seriens eksperter ugens rum-vinder med dertil hørende fordelagtige præmier. Serien afsluttes med en live-finale i primetime på TV 2, hvor seerne ved sms-afstemning kårer seriens vinderpar, der herefter får overrakt nøglerne til den 2E-lejlighed, de selv har designet og færdigbygget. I seneste sæson - sendt fra Aalborg - blev det det lokale par, Anne og Todd, der vandt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079