23948sdkhjf

Sådan fastholder du kunderne og skaber nye

Har du styr på din kvalitetssikring, kan du blive den næste til at blive hædret som Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed
Kunderne stiller større og større krav til dig som håndværker. Som altid forventer de at arbejdet udføres korrekt, men der er kommet stadig større fokus på håndværkerens kvalitetssikring og dokumentationen af arbejdet.
De sidste tre vindere af Mester Tidendes konkurrence for IT-modne håndværksvirksomhed har alle formået at bruge kvalitetssikring som konkurrenceparameter.
Den første vinder af titlen som mest IT-moden inden for aflevering, JFP, er en større total- og hovedentreprenør med det totale kvalitetssikringsansvar i projekterne. JFP vandt tilbage i 2014, netop fordi virksomheden har formået at implementere et godt og brugbart kvalitetssikringsværktøj, som de tilmed har foldet ud til alle deres fag- og underentreprenører.

Juul & Nielsen blev i 2015 hædret med titlen efter virksomheden med stor succes fik implementeret digital kvalitetssikring. Konkurrencens dommerne var især imponerede over, at virksomheden havde formået at oplære håndværkerne i at indrapportere KS og udført arbejde direkte fra deres telefoner på pladsen. På den måde bliver Kvalitetssikringen rapporteret korrekt i takt med at de udfører eller afslutter de forskellige arbejder.

Det handler om struktur
Med de rette IT-værktøjer kan afleveringsfasen struktureres således, at alle sager/projekter følger den samme struktur hver gang. Det handler nemlig om struktur og om at få lavet en nem måde at få samlet informationerne ind fra svendene. På den måde kan afleveringen af en sag klares med afkrydsninger på en skabelon samt et antal billeder til dokumentation. Skrivearbejdet skal forberedes hjemme på kontoret i faste skabeloner.

Ved at gøre opsamling af dokumentation og kvalitetssikring nemt og hurtigt, vil svendene i marken også lettere kunne håndtere de nødvendige registreringer. I sidste ende gavner det virksomheden, at kvalitetssikringen kommer i hus så korrekt og hurtigt som muligt.

Dokumentation og kvalitetssikring
I 2016 blev firmaet Wils A/S hædret på Dansk Byggeris IT-messe, som mest IT-moden inden for aflevering. Med kåringen lagde dommerne vægt på, at Wils A/S har ensrettet oprettelse og sagsstrukturen. Dette sammenholdt med, at alle medarbejderne i Wils er bekendt med strukturen i systemet, giver en stor fleksibilitet i forhold til samarbejde, overtagelse og overlevering af sagerne.
Dokumentationen i forbindelse med afleveringsforretningen skal selvfølgelig bruges til at sikre en tilfredsstillende aflevering, sikre input til mangellister, 1- og 5-årseftersyn, nedskrivning af sikkerhedsstillelse mv.
Hvis det struktureres fornuftigt i nogle faste rammer og med IT-værktøjer, får virksomheden styr på dokumentationen til gavn for en hurtigere afvikling af aflevering og hurtigere penge i kassen.

Masser af IT-løsninger
Der er masser af løsningsmuligheder. IT-leverandørerne rykker nemlig på Kvalitetssikringsløsninger
Hos BASIT, der rådgiver håndværks- og entreprenørvirksomheder med at finde de rigtige IT-værktøjer, genkender man billedet at den stigende IT-modenhed til kvalitetssikring.
- Der findes rigtigt mange gode og solide løsninger på det her område, siger adm. direktør Martin Profit Jakobsen.

- Både IT-værktøjer som udelukkende har kvalitetssikring og drift- og vedligeholdelse for øje, men også IT-værktøjer som kan bruges til de mindre service- og spjældopgaver. Her kan man også både registrerer tids- og materialeforbrug direkte på sagerne.

Når der er styr og struktur på dokumentationen og kvalitetssikringen i sagerne, kan disse bruges til at fastholde kunderne i længere tid og sikre mulighed for en proaktiv bearbejdning.
Der er masser af muligheder i drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og ved at opbygge en metode til at kontakte kunderne i forhold til disse opgaver sikrer man, at virksomheden får en rimelig andel af drifts- og vedligeholdelsesopgaver på de bygninger virksomheden har været med til at bygge eller renovere tidligere. Især når arbejdet er veludført og man har vist, at virksomheden har styr på sagerne, understreger Martin Profit Jakobsen.

HER ER DE NOMINEREDE
Foreløbig liste over de nominerede til Mester Tidendes IT-modenhedskonkurrence:
• Axel Sørensen, Rønne
• El-Service, Ballerup
• Ernst El, Billund
• Finn A. Christensen, Frederikshavn
• Foldby VVS, Hinnerup
• Frederiksberg El, Viby J
• J. Jensen Nedrivning, Lynge
• KM Telecom, Fredericia
• Lars Skovsby, Glamsbjerg
• LOGIK & CO, KBH N
• LTECH, Herlev
• Lyngsø VVS, Horsens
• Madsen & Grangaard, Tjele
• Quist VVS, Højbjerg
• Raunstrup, Århus N
• Richardt Thomsen, Brønderslev
• Stricker El-Service, Roskilde
• Thorsen Kølerservice, Hinnerup
• Total, Sunds
• Triton VVS & Kloak, KBH V
• Tømrer- og snedkerfirma Frede D. Nielsen, Aalborg
• Vantinge El, Ringe
• Varmecentralen, Rødovre
• VVS Søberg, Vojens


DELTAG I KONKURRENCEN
Mester Tidende står igen i år klar til på Dansk Byggeris IT-messe at hædre de digitale frontløbere i bygge-og anlægsbranchen.
Håndværks- og entreprenørvirksomheder i alle størrelser og indenfor alle fag kan deltage i konkurrencen. Du kan tilmelde dig selv eller andre på http://www.itbyg.dk/ . Udgangspunkt for deltagelse er, at virksomheden med IT-værktøjer skal have taget tiltag til bedre styring indenfor en af disse vigtige byggediscipliner: Tilbudsgivning, planlægning, udførelse, aflevering og administration
Der er fine præmier på højkant– typisk håndværktøj til en værdi af ca. 5.000, - kr.




Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078