23948sdkhjf

Hver femte tilmeldte på faguddannelser dukker aldrig op

Af de unge, der var optaget på uddannelsen mødte en ud af fem ikke op da den begyndte. Nye tal ser på årsagerne for høje frafald på disse uddannelser.
Landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse.

Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte.

Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op.

Og ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet.

I den gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse.

Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Nogle af elever har altså gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre.

Mændene falder først fra
I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte . 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd.

Om undersøgelsen

Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår.
Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen.

Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra.

Hver fjerde af de tilmeldte indvandrere og efterkommere af indvandrere møder ikke op på uddannelsen.

Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder.

Forældre og karakterer
Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, om du unge begynder på uddannelsen.

Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små.

Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse.

Danmarks Statistik har også set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11