23948sdkhjf

Hitachi overtager Metabo

Hitachi overtager den traditionsrige virksomhed Metabo fra den finansielle investor Chequers Capital
Den tyske producent af el-værktøj Metabo, skifter ejer. Efter at have været drevet og ejet af de 4 familier, som i sin tid grundlagde virksomheden, overtog den finansielle investor Chequers Capital i 2012 aktiemajoriteten og har altså i godt og vel 3 år ejet Metabo.

Nu har Chequers Capital besluttet at sælge til den japanske Hitachi-koncern.

Salgschef Claus Thorning fra Metabo Danmark A/S forklarer, at Metabo videreføres som selvstændigt brand i den kendte form og bliver en virksomhed i virksomheden hos Hitachi Koki.

”Fra Metabo Danmarks side ser vi frem til de nye muligheder vi får med Hitachi Koki, ligesom vi ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde og til at levere kvalitetsværktøj til det danske marked”, siger Claus Thorning.

Hitachi Koki, der har hovedsæde i Tokyo, havde i 2014 på verdensplan rundt regnet 5.000 medarbejdere og en omsætning på mere end en milliard EUR.

Metabo opnåede i 2014 med sine 1.800 medarbejdere på verdensplan en omsætning på rundt regnet 374 mio. EUR.

"Vi er i de seneste måneder blevet kontaktet af en lang række meget velrenommerede virksomheder. Der var dog fra vores synspunkt ikke nogen af de andre potentielle samarbejdspartnere, der kunne tilbyde os lige så store muligheder for at forene det bedste fra to verdener. Derfor glæder vi os meget over, at vi i Hitachi har fundet den ideelle partner for Metabo", siger W. Garbrecht, der er adm. direktør i Metabo AG.

Ifølge Osami Maehara, CEO hos Hitachi Koki, er det et partnerskab i øjenhøjde:

”Det er vores klare mål at opnå signifikant vækst i Europa. Dette mål kommer vi et stort skridt nærmere med erhvervelsen af Metabo. Vi vil vi ikke kun videreføre Metabo som et selvstændigt mærke men også som en virksomhed i virksomheden, så Metabo bevarer den selvstændighed, der er nødvendig for at fortsætte den succesrige kurs mod fremtiden", siger Osami Maehara.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109