Virksomheder uden revision har negativt afkast
Også soliditeten er væsentlig svagere i selskaber uden revisor, viser ny undersøgelse. Leverandører og kunder skal være særligt opmærksomme, hvis der ingen revision er i et selskab
Virksomheder, der skipper revisionen af deres regnskaber, har et svagere afkast end andre virksomheder, viser ny undersøgelse.
Det fremgår af en undersøgelse fra FSR – Danske revisorer, der for første gang har sammenlignet regnskabstal fra reviderede og ikke-reviderede virksomheder. Undersøgelsen omfatter selskaber med en aktivmasse på under 6 mio. kr. Hovedparten af disse selskaber har mulighed for at fravælge revision .
De reviderede virksomheder havde i regnskabsåret 2013 en gennemsnitlig positiv afkastningsgrad på 3,1 pct., mens de ikke-reviderede selskabers afkastningsgrad var negativ med i gennemsnit 6,7 pct.
De ikke reviderede virksomheder i undersøgelsen er dem, der fra 2012 til 2013 aktivt fravalgte revision. Det drejer sig om 14 pct. af alle selskaberne i gruppen.
Afkastningsgraden sammenholder driftsresultatet med virksomhedens aktiver og fortæller på den måde, hvor stort et afkast virksomhederne får ud af det kapitalapparat de råder over.
Også hvis man måler på egenkapitalen-forrentningen er forskellen stor. De reviderede virksomheder havde en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på godt 16 pct., , mens de ikke-reviderede virksomheders egenkapitalforrentning kun nåede op på i gennemsnit 5,6 pct.
Endnu større forskel er der, hvis man måler på soliditeten. De ikke-reviderede selskabers soliditetsgrad var i 2013 på 2 pct., mens de reviderede havde en soliditet på 30 – dvs. at egenkapitalen udgjorde knap en tredjedel af aktiverne.
”Undersøgelsen viser, at man som leverandør eller kunde hos en virksomhed uden revision, skal være ekstra opmærksom. Det gælder både når man udmåler den kredit, man vil give en ikke revideret virksomhed, eller den leveringssikkerhed man kan påregne”, siger erhvervspolitisk direktør i FSR – Danske Revisorer, Tom Vile Jensen til Industrinyt Idag.dk
Han tilføjer, at der også kan gå øget tid med at håndtere kunder eller leverandører fra selskaber uden et revideret regnskab, fordi der skal indhentes flere informationer og forhandles ekstra om vilkår. Det skyldes den usikkerhed, der opstår, når der ikke længere er vished for, at regnskabet er retvisende.
Dertil kommer, at virksomheder uden et revideret regnskab må påregne ekstra finansieringsomkostninger, fordi bankernes risiko ved udlån stiger.
Revisionspligten for selskaber har været ændret flere gange siden 2006.
Da et bredt flertal i Folketinget i 2014 vedtog en vækstpakke tilkendegav partierne, at de ville undersøge om der er grundlag for på ny at lempe revisions-pligten.
Der er dog ikke kommet noget politisk udspil fra den nye Venstre-regering på området endnu. Men Tom Vile Jensen peger på, at lovgiverne bør være opmærksom på den store forskel i indtjeningen hos reviderede og ikke-reviderede selskaber, fordi usikkerheden og risikoen bliver løftet over på det ikke reviderede selskabs samarbejdspartnere..
”Revisor kan i sagens natur ikke drive virksomhedernes forretning, men revisor-opsyn med virksomheden medfører i praksis ofte, at der bliver strammet op på forretningsgange og procedurer, og det kan være med til at indtjeningen øges”, siger han.
