Ny leder af Center for Arktisk Teknologi
Den nye centerleder bliver ansvarlig for etableringen af et nyt arktisk teknisk universitetscenter i Grønland, som skal uddanne flere arktiske ingeniører og sikre en bæredygtig samfundsudvikling på råstofområdet og inden for miljø, infrastruktur, industri, indeklima og byggeri
Centret for Arktisk Teknologi blev oprettet i 2000 og har de seneste 10 år etableret og konsolideret sig som en central, international medspiller inden for uddannelse og forskning i relation til de globale klimaforandringer. Den seneste udvikling i Grønland, og de udfordringer landet står over for i forbindelse med blandt andet den forventede råstofudvinding, fordrer, at centret lægger en ny strategi. Desuden åbner Arktis op for øget trafik og råstofudvinding, så den internationale dimension bliver stadig vigtigere for ARTEK.
Opgaven er lagt i hænderne på den nye centerleder, og en af de første opgaver er at planlægge etableringen af et nyt teknisk universitetscenter, Vision 125, i Grønland. Centret skal tage udgangspunkt i ARTEK og udvikles til et internationalt kraftcenter for teknisk uddannelse og arktisk teknologi placeret i Sisimiut. DTU og de grønlandske selvstyremyndigheder er drivkraften bag etableringen af det nye center.
Det nye universitetscenter med studerende på bachelor- og kandidatniveau skal ligge i forbindelse med den eksisterende Bygge- og Anlægsskole i Sisimiut, hvor diplomingeniøruddannelsen Arktisk Teknologi i dag udbydes.
Studenteroptaget tænkes øget gradvist i løbet af de næste 12,5 år fra ca. 25 studerende i etableringsåret til et samlet optag på 125 studerende. De studerende skal hovedsageligt rekrutteres fra Grønland og de øvrige arktiske lande.
Mangel på arktiske ingeniører
Der er i dag et stort behov såvel i Grønland som internationalt for flere arktiske ingeniører, som kan løse teknologiske problemstillinger i det grønlandske samfund inden for miljø, infrastruktur og byggeri, og i fremtiden vil behovet stige yderligere. En rådgivende ingeniørvirksomhed i Grønland har estimeret, at der i perioden frem til 2040 vil være behov for yderligere ca. 600 ekstra ingeniører i Grønland.
Planerne om etableringen af det nye universitetscenter er blevet positivt modtaget af alle såvel af repræsentanter for olie- og mineindustrien og rådgivende ingeniørfirmaer som af det grønlandske erhvervsliv og danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Opfylder grønlandske ønsker
- Universitetscentret skal være med til at understøtte Grønlands visioner om at opbygge en bæredygtig viden-infrastruktur samt imødekomme de udfordringer og muligheder, som Grønland står overfor i forbindelse med den fremtidige bæredygtige råstofudvinding. Uddannelsen skal tage udgangspunkt i og afspejle de grønlandske forhold og være forankret i Grønland, således at det sikres, at værditilvæksten og de internationale interesser forankres i Grønland, siger institutdirektør Michael Havbro Faber, DTU Byg.
Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde glæder sig over den markante opprioritering af uddannelsesindsatsen i Grønland, som understøtter Selvstyrets uddannelsesstrategi.
- Det er glædeligt, at vi med tankerne bag Vision 125 kan se frem til, at endnu flere arktiske ingeniører vil blive uddannet. Det vil sikre lokal forankring af know-how i Grønland – et vigtigt element i Grønlands ønske om en selvbærende samfundsudvikling.
Grønland står over for mange muligheder og udfordringer. Ikke mindst den hastigt stigende internationale interesse for landets råstoffer, en fortsat udvikling af Grønland som et moderne, bæredygtigt samfund stiller store samfundsmæssige krav, hvor teknologiske færdigheder spiller en central rolle, siger Palle Christiansen.
En tværfaglig arbejdsgruppe med deltagere fra Danmark og Grønland er nu gået i tænkeboks for at planlægge det videre forløb og rejse penge til den første etablering. Finansieringen af centret tænkes hovedsagelig at komme fra myndigheder, fonde og landets nye råstofindustri.
