23948sdkhjf

Ny generation af trefasede UPS-anlæg

Ny trefaset Eaton 93PM UPS er udviklet til at imødekomme IT-chefers behov for pålidelighed i de mest krævende miljøer
Eaton Corporation har netop lanceret Eaton 93PM, virksomhedens nye generation af trefasede UPS-anlæg (nødstrømsforsyninger). Anlæggene er udviklet til at imødekomme IT-chefers behov for pålidelighed i de mest krævende miljøer, herunder virtuelle og cloud-baserede datacentre, co-location-faciliteter og kritiske applikationer.

Med en effektfaktor på 1,0 dækker 93PM mærkeeffekter fra 30 til 50 kVA/kW og tilbydes brancheførende niveauer for energieffektivitet med et kompakt grundareal på 0,5 m2.

I double conversion-drift er Eaton 93PM-enhederne udviklet til at kunne yde en effektivitet på 96,7 pct. og beskytter vigtig last mod eventuelle uregelmæssigheder i strømforsyningen. Med Eatons innovative Energy Saver System-teknologi (ESS) tilpasser UPS'en sig automatisk til de indgående strømforhold og øger effektiviteten til 99 pct.

Det betyder, at 93PM under normale forhold leverer strøm til lasten via en statisk bypass for derefter, såfremt der er behov for det, at skifte over til double conversion- eller batteridrift med en typisk overgangstid på blot 2 millisekunder. Det giver brugere mulighed for at optimere strømeffektiviteten (Power Usage Effectiveness, PUE) og samtidigt opnå optimal pålidelighed og uafbrudt strømforsyning til lasten.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094