23948sdkhjf

2 x 25 årsjubilæum i Håndværksrådet

Både chefjurist Peter Andersen og afdelingschef Jens Kvorning fejrer 25-årsjubilæum i Håndværksrådet
Onsdag den 5. december fejrer Håndværksrådet 25-årsjubilæum for både chefjurist Peter Andersen, der leder Håndværksrådets juridiske afdeling, og for afdelingschef Jens Kvorning fra Håndværksrådets internationale afdeling.

Afdelingschef Jens Kvorning har siden 2008 ledet Håndværksrådets arbejde med internationalisering af små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådets internationale afdeling rådgiver medlemsvirksomheder om eksport og udfordringer ved globalisering og etablering på oversøiske markeder. Desuden varetager afdelingen SMV’ernes politiske interesser på internationaliseringsområdet.

Jens Kvorning har i flere årtier arbejdet med udvikling af Danidas erhvervsinstrumenter og har bidraget til opstart af Danidas virksomhed-til-virksomhed koncept. Institutionsopbygning af SMV-organisationer i udviklingslande er et andet område, som Jens Kvorning har arbejdet målrettet på at udvikle siden 90’erne. Han har udnyttet sin praktiske erfaring fra Håndværksrådets eget arbejde med interessevaretagelse og service over for SMV'er til gavn for organisationer i en række lande verden over.

Jens Kvorning sidder i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og har de sidste to år været suppleant i Danidas Styrelse.

Chefjurist og afdelingschef Peter Andersen har i mere end et årti ledet Håndværksrådets juridiske afdeling, der rådgiver i juridiske spørgsmål og varetager SMV'ers interesser i konkrete sager. Samtidig arbejder Håndværksrådets jurister for at fremme SMV'ernes politiske interesser.

Peter Andersen repræsenterer Håndværksrådet i en række sammenhænge, bl.a.:

Konkurrencerådet

Advokatnævnet

Bestyrelsen for Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlægsvirksomhed

Bestyrelsen for Voldgiftsinstituttet

Bestyrelsen for Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber

Forretningsudvalget i Håndværkets Ankenævn

Direktør i Byggefagenes Fælles Garantiselskab

Gennem årene har Peter Andersen deltaget i en lang række lovforberedende udvalg, bl.a.:

Konkurrencelovsudvalget

Forældelseslovudvalget

Markedsføringslovudvalget

Byggematerialeudvalget

Forbrugerbeskyttelse ved overdragelse af fast ejendom

Samt en lang række udvalg og arbejdsgrupper indenfor byggeriet

I anledning af jubilæet inviteres venner, kolleger og samarbejdspartnere til jubilæumsreception.

Receptionen finder sted onsdag den 5. december fra kl. 14.30 til 16.30 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 København S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063