23948sdkhjf

Sjællandsk forhandler af Kubota kompaktmaskiner

Løwener A/S har indgået forhandleraftale med AB Lauridsen Maskiner ApS om salg af Kubota minigravemaskiner og minilæssere på Sjælland
AB Lauridsen Maskiner ApS med adresser i henholdsvis Rønnede og Vordingborg har fået forhandling af Kubota minigravemaskiner og læssemaskiner. Hidtil har importøren, Løwener A/S været alene om salget, men nu suppleres med forhandlere.

AB Lauridsen Maskiner ApS er et samarbejde mellem AB Maskiner i Rønnede og Lauridsen Maskinhandel i Vordingborg, så der er reelt tale om en forhandler med to afdelinger.

- Vi har valgt forhandlerløsningen, fordi vi gerne vil have øget salget af Kubota minigravemaskiner og læssemaskiner. Det mener vi, at vi kan opnå gennem en mere dybdegående kontakt med kunderne, og vi ved, at de to forhandlere har et rigtigt godt kendskab til det sjællandske marked, siger divisionschef Jesper K. Larsen, Løwener A/S.

- AB Lauridsen Maskiner vil først og fremmest have fokus på salg af maskiner. De har deres egne servicepartnere, som bliver uddannet i håndtering af Kubota-maskiner, og der ud over kan de trække på vores omfattende service set-up, fortæller Jesper K. Larsen.

Både Steffen Hansen, som står bag AB Maskiner og Søren Lauridsen, som står bag Lauridsen Maskinhandel, har mange års erfaring med salg af nye og brugte maskiner til bygge- og anlægssektoren, anlægsgartnere, brolæggere, kabelentreprenører og lignende. Ab Lauridsen har desuden Poul Kierkegaard ansat som distriktschef på Vestsjælland, hvor han har serviceret sine kunder i mere end 25 år.

Søren Lauridsen betegner aftalen som perfekt i forhold til firmaets strategi.

- Det er perfekt at blive forhandler maskiner af en meget høj kvalitet, som kan give vore kunder den optimale produktivitet. Kubota er jo verdens største producent af kompaktmaskiner. Det giver en vis tryghed for kvaliteten.

Steffen Hansen ser store muligheder i Kubotas program, som rummer mange modeller og varianter.

- Tag bare Kubotas 2-tons maskine. Den er helt fantastisk med mange imponerende detaljer og et hydrauliksystem, der er præcist og hurtigt og kan forhåndsindstilles til forskellige værktøjers krav til olieflow, fortæller Steffen Hansen.

- Kubota er også kendt for at levere den førende 850 kg gravemaskine, som mange udlejere sværger til, og der er et meget omfattende modelprogram såvel med kort bagende som i traditionel opbygning fra 850 kg til 8,9 ton. Dertil kommer, at Løwener har været pionerer indenfor ombygning af små gravemaskiner til el-drift, så de er velegnede til at køre indendørs ved renoveringsarbejde eller nedbrydning.

- Vi oplever Løwener som et rigtig professionelt firma at arbejde sammen med, og så har Kubota centrallager for Europa i Holland, hvor de har masser af maskiner på lager, så vi hurtigt kan levere til kunderne, siger Steffen Hansen.

Kubota leverer desuden tre modeller knækstyrede læssemaskiner fra 2,2 ton til 4,5 ton.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078