23948sdkhjf

Gør du det du er bedst til?

Det er vigtigt, at håndværksmestrene får overblik over hvilke opgaver de tjener mest på og dermed aktivt kan opsøge den slags opgaver. Som sidegevinst får de nemlig råd til at sige nej til de dårlige opgavermed ringe eller inten dækningsbidrag
Ingen opgave er for lille og ingen er for stor.

- Sådan er der rigtig mange håndværksmestre som profilerer deres forretning. Mest for at vise potentielle kunder, at de på den ene side ikke skal føle sig flove over blot at skulle have udført en lille opgave i regning og på den anden side også at vise, at man er klar til at påtage sig større entrepriseopgaver.

Men hvordan er det med virksomhedens spidskompetencer? Hvilke opgaver er man bedst til at løse – både fagligt og indtjeningsmæssigt?

Det spørger chefredaktør Klaus Tøttrup hånvdærksmestrene om på lederplads i den nye udgave af Mester Tidende, som netop er kommet på gaden.

- Det er der sikkert mange håndværksmestre, der gerne ville vide, men data og erfaringer fra de enkelte opgaver samles som regel ikke op og de systematiseres ikke, så de kan tygges og genbruges og f.eks. netop være med til at fokusere på de opgaver, der er mest lukrative at løse for den givne virksomhed.

Nu kan der nok sidde en og anden håndværksmester og bemærke, at han da slet ikke har så mange opgaver at vælge imellem, at han har råd til at sige nej til nogen af dem!

Men, hvis man vender problematikken lidt på hovedet, så er det jo altså ikke alle opgaver man tjener lige godt på – mange opgaver sættes der ligefrem penge til på, hvis man gør alle omkostninger op, hedder det i Mester Tidende.

- Derfor er det vigtigt, at håndværksmestrene får overblik over hvilke opgaver de tjener mest på og dermed aktivt kan opsøge den slags opgaver.

Som sidegevinst får man råd til at sige nej til de dårlige opgaver, hvor dækningsbidraget er så lavt, at opgaven risikere at give underskud hvis du bare bruger et sømbeslag for meget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062