23948sdkhjf

Gamle rotter trækker kunderne til

VMC Pitzner i Middelfart har ansat udlejningsveteran som sælger, og i forvejen er afdelingslederen et kendt ansigt. Det skal tiltrække kunder
Det er ikke mange uger siden, at VMC Pitzner i Middelfart fik ny afdelingsleder, og nu er Steffen Larsen ansat som ny sælger. Ny er nok ikke det helt rigtige udtryk, for han har 15 år i den fynske udlejningsbranche bag sig og er dermed endnu en rutineret rotte som supplement til afdelingsleder Jørn Rauf Larsen.

Steffen Larsen er oprindelig uddannet værktøjsmager og har fra begyndelsen i branchen arbejdet som chauffør og montør.

- Det er en rigtig god ballast som sælger i denne branche. Jeg har været ude på byggepladserne og fået de kontante svar på, hvad grejet kan anvendes til, og hvad det ikke egner sig til.

- Min opgave som sælger på Fyn og i Syd- og Sønderjylland bliver både at pleje eksisterende kunder og opsøge nye. Jeg prøver så vidt muligt at følge med i, hvilke projekter kunderne er i gang med, og jeg besøger dem løbende.

Det sker ikke så sjældent indenfor udlejning, at en kunde kender os for et udlejning af én produkttype og slet ikke er klar over, at vi også dækker andre de andre områder, siger Steffen Larsen med henvisning til at VMC Pitzner og søsterselskaberne AGJ Pitzner og Corona Pitzner til sammen dækker et meget bredt felt indenfor bygge- og anlægsmaskiner, arbejdsplatforme, stillads, skure og pavilloner samt lifte.

- Det betyder meget af have en del erfaring i branchen. Der er ikke noget, der kommer af sig selv, men det er væsentligt lettere at komme hos kunder, som man kender i forvejen. Personlige relationer er et uvurderligt redskab. De gode relationer med en kunde opstår, når man har lavet en handel, hvor begge parter i handlen smiler, siger han.

Afdelingsleder Jørn Rauf Larsen føjer til, at de to udlejningsveteraner allerede har øget ordretilgangen til Middelfart-afdelingen.

- Det afgørende er netværket, og så det at vi har en rigtig god service. Man kan godt få lov at være en smule dyrere, hvis service og levering er i orden, siger han.

Steffen Larsen føjer til, at han er blevet overrasket over den høje standard på Pitzners materiel.

- Der er virkelig meget nyt materiel af særdeles høj standard, og der ud over, så har jeg mødt nogle voldsomt engagerede medarbejdere og en rigtig god service. Netop engagementet og lysten til at gøre en forskel er jo så afgørende i en branche som vores, siger Steffen Larsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064