23948sdkhjf

Dansk El-forbund vinde faglige sager for millioner

Dansk El-Forbund har hentet stort tocifret millionbeløb gennem faglige sager. Sagerne forventes at vire præventive over for arbejdsgiverne
36.800.000 kroner. Så meget har Dansk El-Forbund – mindst – sørget for, at medlemmerne ikke er blevet snydt for i 2011. Det viser en optælling, fagbladet Elektrikeren har foretaget. Beløbet er kun summen af de kendte beløb: Hertil kommer beløbene fra flere store afdelinger, der ikke ved redaktionens slutning har en samlet opgørelse over de beløb, de har skaffet til medlemmerne.

En af de afdelinger, der ikke figurerer i optællingen, er København, der er forbundets største. Forbundets næststørste afdeling, DEF Østjylland, er med 16.298.000 kroner den afdeling, der i optællingen har hentet mest hjem i erstatninger til elektrikerne. DEF Østjyllands største puljer i 2011 var konkurssager og arbejdsskader.

– Det er vigtigt at køre sagerne for at opretholde de overenskomster, vi har. Samtidig kan sagerne virke præventive over for arbejdsgiverne, og det kan have en afsmitning på andre medlemmer, der kommer i tanker om, at de er blevet snydt eller har snydt sig selv, siger Ervind F. Poulsen, afdelingsformand i DEF Østjylland.

I 2011 afsluttede DEF Østjylland i alt 88 sager. I 2010 var det 108 sager. Og i 2009 var det 98 sager. Der er således sket et fald i antallet af sager, som medlemmer indberetter.

– Det hænger sammen med, at elektrikerne bider mere i sig i svære tider. Dermed er der færre sager. I stedet for at rejse en sag, finder de måske en anden arbejdsplads. Andre frygter eventuelle konsekvenser ved at rejse en sag, vurderer Ervind F. Poulsen.

Så meget har Dansk El-Forbund og de enkelte afdelinger hentet hjem i 2011:

• Forbundshuset: estimeret 2.540.000 kroner

• Østjylland: 16.298.000 kroner

• Esbjerg: 2.600.000 kroner

• MidtVest: estimeret 880.000 kroner

• Sønderjylland: 1.265.000 kroner

• Nordjylland: 1.117.000 kroner

• Storstrøm: estimeret 4.100.000 kroner

• Vestsjælland: estimeret 6.800.000 kroner

• Nordsjælland: estimeret 1.200.000 kroner

• Bornholm: 0 kroner i 2011

• Lillebælt: ikke opgjort

• Fyn: ikke opgjort

• Randers: ikke opgjort

• København: ikke opgjort
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072