23948sdkhjf

Engcon vinder pris for Q-Safe redskabsfæste

På den internationale messe GaLaBau i Nürnberg i Tyskland blev engcons redskabsfæste Q-Safe belønnet med 2014 GaLaBau Innovations Medaille
I hård konkurrence med 133 andre virksomheder vandt engcon – som eneste virksomhed i segmentet gravemaskiner – en pris for Q-Safe, som væsentligt reducerer risikoen for ulykker som følge af tabte redskaber.

- Prisen er en bekræftelse af, at Q-Safe er verdens sikreste redskabsfæste med unikke løsninger. Dette ansporer os til at fortsætte vores brede satsning med Non Accident Generation, siger Stig Engström, engcons grundlægger og ejer.

GaLaBau har fokus på landskabsarkitektur samt design, konstruktion og vedligeholdelse af idrætspladser, golfbaner, legepladser og andre offentlige områder. Årets messe, den 21. i rækken, slog rekord med ca. 1.300 udstillere og næsten 67.000 besøgende, primært iværksættere, arkitekter og landskabsarkitekter, som søger oplysninger om tendenser inden for grønt design, konstruktion og vedligeholdelse.

I alt blev 133 forskellige innovationer vurderet ved årets GaLaBau, hvor 19 vandt en pris. Et af kravene er, at det skal være en væsentlig forbedring af et eksisterende produkt eller et helt nyt produkt, som sætter en højere og bedre standard. engcon var den eneste blandt virksomheder, der fremstiller redskaber til gravemaskiner, som blev præmieret med innovationsprisen.

Betydeligt sikrere arbejdsplads

I motiveringen står: "Takket være engcon Q-safe til gravemaskiner bliver forholdene på arbejdspladsen ved anlægsarbejder sikrere. Der sker mange ulykker med personskader som følge af forkert brugeradfærd. Det risikopotentiale reduceres væsentligt med engcon Q-safe."

Q-Safe har tredobbelt sikkerhed i kraft af hydraulisk overvågning, mekanisk spærrefunktion og elektronisk overvågning. Med Q-Safe kan føreren ganske enkelt ikke tilkoble redskabet forkert eller løsne skovlen ved en fejl. På den måde kan man udelukke "den menneskelige faktor" som årsag til ulykker. Q-Safe er desuden fra fabrikken forberedt til EC-Oil, en såkaldt "fuldhydraulisk løsning", så også hydrauliske redskaber automatisk kan tilkobles.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094