23948sdkhjf

Hyundai klar med stærkere salg og service

Runge & Sørensen Eftf. har salget og Finn Thomsen Maskinservice står fremover for service i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn af entreprenørmaskiner fra Hyundai
Daugbjerg Maskiner har i nogle år haft importen af Hyundai entreprenørmaskiner til det danske marked.

- Det er et kvalitetsprodukt, som vi er stolte af at have importen af, siger Peter Daugbjerg, indehaver af Daugbjerg Maskiner.

Han oplever en stadigt stigende interesse for det meget brede program, der til fulde matcher alle øvrige fabrikater.

- Selvfølgelig drømmer vi om, at endnu flere får øje på, at Hyundai også er en stærk spiller på markedet.

For, udover at være stærke, yder de også en masse og har en mindst lige så god førerkomfort som konkurrenterne, fastslår han.

De kendsgerninger får flere og flere i branchen øje på, og derfor har det også været nødvendigt at styrke organisationen.

Det sker ved at få Runge & Sørensen Eftf. A/S og Finn Thomsen Maskinservice A/S med ombord.

Stærke på branchekendskab

Per Sørensen fra Runge & Sørensen står fremover for salget af Hyundai i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Han har mange års erfaring fra branchen og ser frem til at have et internationalt anerkendt mærke med ud til kunderne.

- Vi har med maskiner at gøre, som lever op til selv kræsne kunders krav.

I mange tilfælde har virksomhedsejerne og maskinførerne været lidt skeptiske, før de selv fik lov til at køre Hyundai.

Men der skal ikke lang tids bekendtskab til, før de ikke bytter tilbage igen, konstaterer Per Sørensen.

Michael Thomsen, indehaver af Finn Thomsen Maskinservice, er heller ikke i tvivl om, at hans ni medarbejdere fortsat skal lave andet end bare at servicere Hyundai.

- De er nemlig meget driftssikre og har derfor få reparationer, påpeger han.

I forbindelse med de nye opgaver med Hyundai kommer montørerne på efteruddannelse, så de får et godt indblik i at yde bedst mulig service til kunderne.

Jeg ser frem til samarbejdet, som styrker os og gør os til en endnu bedre partner, fastslår Peter Daugbjerg.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078