23948sdkhjf

Bøderegn i byggekartel-sag

Der er udstedt bødeforlæg for mere end 27 mio. kroner i kartelsagen i bygge- og anlægsbranchen. Syv virksomheder mangler endnu at få deres sager afgjort
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har udstedt bødeforelæg for i alt mere end 27 mio. kr. til 25 virksomheder i det såkaldte byggekartel i Storkøbenhavn

Det oplyser chefen for SØIK, statsadvokat Morten Niels Jakobsen. Han karakteriserer kartelsagen som en af de mest omfattende, som man hidtil har set i Danmark.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har udstedt et stort antal bødeforelæg på baggrund af en grundig efterforskning om ulovligt aftalte priser på byggerier til en samlet værdi af omkring 400-500 millioner kroner.

Kartelaftaler er meget skadelige for et velfungerende marked, og den slags aftaler er derfor meget alvorlige for forbrugerne og samfundet som helhed. Jeg er derfor meget glad for, at vi nu er kommet et stort skridt videre med behandlingen af disse vigtige sager, siger Morten Niels Jakobsen.

Oprindeligt sigtede SØIK 33 virksomheder for ulovligt at aftale priser på byggerier til en samlet værdi af 400-500 millioner kroner.

I juli faldt den første bøde i kartelsagen, da entreprenørfirmaet NH Hansen & Søn blev idømt en bøde på 2,2 mio. kroner for sin rolle i kartelsagen.

Med bødeforlæg til de 25 virksomheder udestår nu at træffe beslutning i forhold til de syv resterende virksomheder, og statsadvokaten forventer, at anklagemyndigheden har afsluttet disse sager inden årets udgang.

tøtte

LÆS OGSÅ. Dansk Byggeris formand får bødeforlæg i kartelsag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08