23948sdkhjf

Carl Ras nomineret til E-handelsprisen

Carl Ras er nomineret i kategorien Bedste re-design af webshop. Re-designet har bl.a. omfattet en komplet revurdering af samspillet mellem flere digitale kanaler, så de i dag fremstår langt mere overskuelige, målrettet, moderne og som et reelt værktøj til de mange professionelle virksomheder og håndværkere
Efter sidste års kæmpe ansigtsløft af hjemmesiden, er Carl Ras nu stolte og beæret over, at være nomineret til FDIHs E-handelspris 2014 i kategorien "Bedste re-design af webshop". En masse dygtige virksomheder har stillet op i denne kategori og 3 er nomineret til prisen heriblandet Carl Ras.

E-handelsprisen er den mest prestigefyldte pris for e-handelsvirksomheder og nomineringen er en flot anerkendelse af deres re-designede hjemmeside.

- Det er en fantastisk fornemmelse, at opleve at de mange ting vi besluttede da vi arbejdede med re-designet af hjemmesiden nu har båret frugt, siger Kurt Hindkjær, web manager, som har det digitale ansvar for Carl Ras’ online løsninger.

Fra idé til lancering

De første spadestik til et komplet re-design af carl-ras.dk blev taget 1. januar 2013 med en målsætning om, at øge besøgsraten, konverteringen og kundeoplevelsen. Og efter en omfattende behovsanalyse med både kunder og kolleger, identificerede Carl Ras nye tiltag og gevinster ved et re-design.

Det tog 9 måneder fra idé til lancering samt mange og lange diskussioner og en benhård prioritering af hvad der skaber mest værdi for kunderne. De mere end 27.000 produkter online har krævet en velovervejet produktstruktur og et simpelt overblik, der kan gøre samhandel let og overskuelig, og sparer kunderne tid og penge i hverdagen.

- Vi inddrager kunderne i vores online udvikling – og de har derfor medbestemmelse på den retning vores online kanaler skal udvikle sig, til glæde for både dem selv og for Carl Ras, siger Kurt Hindkjær.

- Vi gik målrettet efter, at tilbyde vores digitale kunder en langt bedre købsoplevelse og et skarpere overblik over deres forretning med os og gøre denne mere effektive, fortsætter Kurt Hindkjær.

Området "Mit Carl Ras" er maskinrummet i kundens forretning med Carl Ras og her kan de se alt fra tidligere køb, mulighed for hurtig genkøb, en søgebar ordrehistorik samt saldoopgørelse og meget mere.

En digital rejse

Carl Ras har tilbudt e-handel siden 2006, dernæst er kommet en mobil e-handelsløsning og siden apps til smartphones og tablets. Med et re-design fulgte en komplet revurdering af samspillet mellem alle disse digitale kanaler, så de i dag fremstår langt mere overskuelige, målrettet, moderne og som et reelt værktøj til de mange professionelle virksomheder og håndværkere.

- Vi har været igennem en større digital forvandling fra traditionel- til cross-channel- e-handel, så alle kanaler nu hænger fint sammen" udtaler Kurt Hindkjær. Kunderne skal opleve en sammenhæng ved et butiksbesøg, en opringning eller et online besøg så de digitale satsninger er tænkt sammen som en helhed for kunden.

Den røde tråd er afgørende for en god oplevelse for kunden.

- Vi glæder os over online vækst og ser at vores digitale løsninger, herunder den nye og moderne hjemmeside, er efterspurgte af vores kunder. Hver dag arbejder vi på, at løfte den digitale oplevelse for vores kunder – eksisterende såvel som kommende, fremhæver Kurt Hindkjær.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141