23948sdkhjf

Schäffers forhandlerkabale er gået op

Efter en større rokade i Nordjylland har Helms TMT Centeret fået Almas Agro samt Almas Park & Fritid A/S som Schäffer-forhandler suppleret med Mejlby & Vilsgaard A/S
Det er en indviklet forhandlerrokade, der nu er gået op i en højere enhed for Helms TMT Centeret, så Schäffer har fået en ny stærk platform i hele det nordjyske område.

- Udgangspunktet er, at Almas Agro og Almas Park & Fritid er blevet hovedforhandler af Schäffer i Nordjylland med lagerførende afdelinger i Aalborg og Brønderslev. Almas suppleres af den hidtidige forhandler i Himmerland, Farsø Maskinhandel ved Finn Aagesen, som vi fortsætter et næsten 20-årigt godt samarbejde med, siger Kristian Helms.

Der ud over er der indgået forhandleraftale med Mejlby & Vilsgaard A/S, som bl.a. afløser Morsø Motorcompagni som hovedforhandler på Mors og i Salling. Med Mejlby og Vilsgaard A/S er der det specielle forhold, at firmaet har overtaget BMH A/S, der bestod af Vejrup Maskincenter og Bredebro Maskinhandel i Sønderjylland, som begge er Schäffer-forhandlere og som fortsætter i deres områder som hovedforhandler.

Da Helms TMT Centeret og Hjallerup Maskinforretning afbrød samarbejdet, lå vejen åben for, at Mejlby & Vilsgaard A/S kunne blive Schäffer-forhandler ikke bare i de sønderjyske afdelinger, mens også i det nordvestjyske område.

På Thy udvider Helms TMT Centeret yderligere forhandlernettet med Jan Christensen og hans maskinserviceforretning, ligesom det i øvrigt er tilfældet med Boi Davidsen Maskinforretning i Bredebro i Sønderjylland.

- Vi glæder os til samarbejdet med de nye forhandlere og ser frem til et fremtidigt partnerskab og samarbejde. Hele kabalen er et resultat at en længere proces med mange bolde i luften. Vi kunne ikke på forhånd have forestillet os en stærkere struktur på det vigtige nordjyske marked, hvor der kører rigtigt mange Schäffer-maskiner. Det samlede forhandlernet lever nu op til Schäffers og vore krav om rene linjer og fokus på alle dele af markedet, siger Kristian Helms.

- Med den store bredde i kundeunderlag hos forhandlerne lige fra landbrug til industri, entreprenører, minkfarme, boligselskaber, stutterier, kommuner, kirkegårde og have-/parkområdet betragter vi den nye struktur som ideel, fortæller Kristian Helms.

- Medarbejderne hos de nye forhandlere er allerede i dagene omkring offentliggørelsen af de nye aftaler i fuld gang med at blive uddannet, så de er klar til at varetage service, reservedelsforsyning og salg af det omfattende program af læssemaskiner med tilbehør og redskaber, som naturligt hører med til forhandling af læssemaskiner i dag, siger Kristian Helms.

Vi er overbevist dette er den bedste løsning vi har kunnet opnå for nuværende og kommende Schäffer kunder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126