23948sdkhjf

Jönsson genopstår

Med en ny, stærk hovedaktionær i ryggen har det nystiftede Jönsson Entreprise a/s allerede de første ordrer på plads. Den nye ejerkreds består af J. Jensen Holding ApS, der som hovedaktionær ejer 51 pct. af aktierne i Jönsson Entreprise a/s, mens 49 pct. ejes af Robert Mayer og projektchef Thomas Normann, der sammen står i spidsen for virksomheden.
Efter 116 år var den hæderkronede virksomhed Jönsson A/S i november sidste år nødsaget til at give op ovenpå moderkoncernen Engsø Gruppens konkurs.

Men med tro på fremgang i byggeriet og en ny stærk hovedaktionær i ryggen er den sunde del, Jönsson A/S, nu på vej tilbage. Med Robert Mayer, der var adm. direktør i Jönsson A/S, i spidsen er Jönsson Entrerpise A/S således klar til vækst i 2014.

Den nye ejerkreds består af J. Jensen Holding ApS, der som hovedaktionær ejer 51 pct. af aktierne i Jönsson Entreprise a/s, mens 49 pct. ejes af Robert Mayer og projektchef Thomas Normann, der sammen står i spidsen for virksomheden.

- Jönsson A/S havde fra 2006 til og med 2012 12-doblet sin omsætning og resultat. Derfor var det helt skævt, at virksomheden uforståeligt måtte bukke under som del af Engsø Gruppen, og det har sammen med, at byggeriet igen er godt i gang, fået os til at arbejde ekstra hårdt for at få den nye virksomhed i gang, siger Robert Mayer.

- Vi kan mærke, at der er mere gang i den nu og regner med en sund millionomsætning i 2014 med en solid bundlinje. Vi glæder os til at fortsætte med både tidligere og nye samarbejdspartnere, og at til få en masse dygtige folk i arbejde fra vores nye lokaler i Nærum.

Jönsson Entreprise a/s forventer i den kommende tid at skulle ansætte flere medarbejdere, hvoraf en del vil bestå af de kolleger Robert Mayer måtte sige farvel til i november.

- Det er ingen hemmelighed, at det var hårdt at skulle sige farvel til mange, gode, dygtige folk i november. Derfor er det ekstra godt – også personligt – nu at skulle ansætte i stedet. Og få lov til at leve op til vores sociale ansvar med ansættelse af både lærlinge og praktikanter, siger Robert Mayer.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093