23948sdkhjf

FAKTA: FIH Erhvervsbanks omtumlede historie

FIH Erhvervsbank benægter, at den har fået statsstøtte som EU-Kommissionen mener. Men hvad er FIH for en bank?
FIH Erhvervsbank blev stiftet tilbage i 1958 som Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk af blandt andet Danmarks Nationalbank, Industrirådet og Danmarks Sparekasseforening.

Formålet med banken var at supplere pengeinstitutternes långivning til erhvervslivet.

1999:

* Svenske Föreningssparbanken (Swed bank) overtager aktiemajoriteten i FIH Erhvervsbank. ATP, LD, DA, Dansk Industri og hollandske De Nationale Investeringsbank ejer den resterende del på 40 procent.

2004:

* Islandske Kaupthing Bank køber FIH af Föreningssparbanken for 9,5 milliarder kroner. FIH Erhvervsbank sidder på 17 procent af de danske erhvervskunder. Islændingene fik den ombejlede bank for snuderne af blandt andet stor bankerne Nordea og SEB.

2008:

* Ud over Kaupthing Bank går også de islandske banker Landsbanki og Glitnir konkurs som følge af den verdensomspændende finansielle krise. Kaupthing Bank overtages af den islandske stat. Og der arbejdes på at finde en ny ejer af FIH.

2009:

* FIH Erhvervsbank rammes også voldsomt af finanskrisen og må fyre 20 til 24 procent af deres ansatte svarende til omkring 100 medarbejdere.

* Banken nedlægger forretningsområder og funktioner, som den ikke forventer vil give overskud i fremtiden.

2010:

* I efteråret køber ATP, PFA, Folksam og CP Dyvig FIH til overtagelse 11. januar 2011. FIH havde ved udgangen af 2010 omkring 4000 erhvervskunder, der samlet skyldte banken 70 milliarder kroner.

2012:

* 2. marts: FIH Erhvervsbank splittes op, så statens skraldespandsselskab for nødlidende banker Finansiel Stabilitet overtager FIH's ejendomsportefølje på 16 milliarder kroner.

Det skal give mulighed for, at FIH kan retableres som en specialiseret erhvervsbank rettet mod finansiering af små og mellemstore virksomheder.

2014:

* Marts: FIH meddeler, at man har sat en proces i gang for at undersøge mulighederne for at sælge dele af bankens aktiviteter.

* Maj: Spar Nord overtager to tredjedele af FIH Erhvervsbanks kunder og engagementer for i alt fire milliarder kroner. Med overtagelsen varsler FIH lukning af banken. Få dage senere anker banken en afgørelse fra EU-Kommissionen, som går på, at banken har fået statsstøtte.

(Kilde: FIH Erhvervsbank med flere)

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078