23948sdkhjf

Pitzner solgte sit eget kontor

Når kunden har travlt, og man selv sidder i velegnet pavillonbyggeri, så ryger det på lastbilerne. Det står nu på Lejre Kommunes materielgård
Lejre Kommune skulle have en erstatning for kontorbygningen på materielgården. Pitzner vandt totalentreprisen, og under projekteringen gik det op for Kristian Hansen fra Pitzners afdeling for modul og pavillon i Sorø, at han selv sad i en velegnet bygning, der hurtigt kunne flyttes.

Derfor blev resultatet, at Pitzner overlod virksomhedens egen administrationsbygning til kunden, og medarbejderne måtte flytte over i nye midlertidige lokaler. Heldigvis har Pitzner et stort udvalg af pavilloner af høj kvalitet, så medarbejderne har fået gode rammer, indtil der kan opføres en ny permanent bygning til dem.

Pitzner vandt totalentreprisen i Lejre Kommune, som omfattede alt fra ansøgning om byggetilladelse over nedrivning til etablering af nye installationer, byggeri og facaderenovering af en eksisterende bygning. Nybyggeriet er på ca. 400 kvm.

- Det viste sig, at vores hidtidige administrationsbygning var den bedste løsning både pris- og kvalitetsmæssigt. Den passede simpelthen perfekt til opgaven og gav os samtidig muligheden for at skabe et harmonisk byggeri i sammenhæng med en eksisterende kantine og omklædningsbygning i tilknytning til byggeriet, fortæller Kristian Hansen.

- Der var en lokalplan, som stillede krav om hældende tag, og derfor byggede vi et ryttertag ovenpå pavillonerne, ligesom vi tilpassede facaden, så der er skabt en sammenhængende facade på de nye og de eksisterende bygninger, fortæller Kristian Hansen.

Bygherrerådgiver Sune Reitzel, Lejre Kommune har haft en god og konstruktiv dialog med Pitzner.

- Pitzner har stået for hele projektet, og det har sparet os for styringsressourcer. Det har været et rigtigt godt forløb, hvor alt er leveret som aftalt, og tidsplanerne er overholdt. I dag har vi et byggeri, som brugerne er glade for, så vi kan kun være tilfredse, siger Sune Reitzel.

Kristian Hansen fortæller, at Pitzner stadigt oftere bliver benyttet som totalentreprenør.

- Der er rigtigt meget koordineringsarbejde ved et byggeri, uanset om det er midlertidigt eller permanent byggeri i moduler eller pavilloner. Vi har meget erfaring både med myndighedsbehandling og koordinering mellem entreprenører og håndværkere. Det kræver færre ressourcer af bygherren og giver ofte et bedre flow i processen, når vi koordinerer, siger Kristian Hansen.

Lejre Kommunes materielgård ligger i Hvalsø og rummer bl.a. ledelsen i Vej & Park, driftspersonalet på materielgården samt administrativt personale fra Center for Ejendomme & Trafik.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078