Analyse: Højere byggetempo eller boligmangel
Store demografiske forskydninger og et historisk lavt boligbyggeri betyder, at boligmangel snart bliver en realitet flere steder i landet, fremgår det af ny analyse
Aktuelt ligger tilflytningstempoet for Storkøbenhavn i niveauet 18.000 indbyggere netto om året, mens det tilsvarende tal for Aarhus, Aalborg og Odense er henholdsvis 5.000, 1.900 og 1.600.
Resultatet er ifølge byggevirksomheden Cembrit og brancheorganisationen Dansk Byggeri, at boligmanglen nu truer flere steder i landet. Det gælder i allerhøjeste grad i hovedstaden, hvor uoverensstemmelsen mellem tilflytningstempo og byggetempo er højest, men det gælder til dels også i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor tilflytningen ligeledes er massiv.
- Det er hverken overraskende eller unaturligt, at byggeaktivteten er gået ned i tempo de seneste år, og på landsplan er boligudbuddet da også stadig højt. Men det hjælper ikke noget, når boligerne ikke ligger der, hvor efterspørgslen er. Det mis-match har vokset sig større og større igennem kriseårene, og derfor begynder boligmanglen nu at vise sig flere steder, siger administrerende direktør i Cembrit Mogens Fisker.
Han tilføjer, at Cembrit de seneste år selv har oplevet, hvordan den demografiske udvikling koncentrerer efterspørgslen efter tag- og facadeprodukter i byerne, og at det i øvrigt har kompenseret for den nedgang, der er i andre områder af landet.
Værst i hovedstaden
Ifølge tal fra Dansk Ejendomsmæglerforening ligger det samlede udbud af ejerboliger eksklusiv fritidsboliger lige nu på 48.000 boliger, men kun 7.000 af dem ligger i landets fire største byer, som danskerne i stor stil søger til. Alene i løbet af de næste fem til seks år forventer Danmarks Statistik, at antallet af indbyggere i landets fire største byer vokser med yderligere 120.500, så i alt 1,4 millioner danskere vil have til huse her.
I Dansk Byggeri peger chefanalytiker Finn Bo Frandsen på, at byggetempoet i Storkøbenhavn ifølge de foreløbige tal fra Danmarks Statistik ligger så lavt som knap 1.400 påbegyndte boliger om året. Og selv om de foreløbige tal typisk opjusteres med omkring 20 procent, når alt påbegyndt byggeri er indberettet, så ændrer det ikke ved, at tempoet er alt for lavt.
- Det er langt under det behov, der løbende opbygges som følge af tilflytningen til Københavnsområdet. Hvis udbud og efterspørgsel skal hænge sammen, så skal byggetempoet alene i København op over 10.000 nye boliger om året, siger Finn Bo Frandsen.
Frygt for bobledannelse
- Store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel er aldrig sundt, og frygten for en ny boligboble i områder med størst efterspørgsel har da også været luftet flere gange. Derfor handler det om at udvise rettidig omhu og sætte gang i byggeriet i de områder, hvor efterspørgslen er, eller forventes at vise sig inden for nær fremtid, understreger Finn Bo Frandsen.
Og hos Cembrit er Mogens Fisker forberedt på udviklingen:
- Vi har allerede taget konsekvensen af urbaniseringen ved at lancere en serie af facadeplader med navnet URBANNATURE, og det er plader, der netop er designet til storbyen, siger Mogens Fisker.
- Og vi har i det hele taget stor tiltro til, at den fortsatte udbygning af landets største byer også vil give os masser at lave i de kommende mange år, men vi ser naturligvis gerne, at byggetempoet i byerne kommer op, fortsætter han.
43.000 til provinshovedstæder
Mens risikoen for boligmangel er suverænt størst i hovedstaden, så gør samme tendens sig gældende i provinshovedstæderne Aarhus, Odense og Aalborg. De tre byer kan frem imod 2020 se frem til i alt 43.000 nye indbyggere. Aktuelt er der i alt udbudt 4.500 boliger til salg i de tre byer.
- Universiteterne er som magneter på de unge, og når først de har studeret fem år eller mere i f.eks. København eller Aalborg, så vælger de typisk at blive i byerne – også fordi jobmulighederne er her, forklarer Finn Bo Frandsen.
tøtte
