23948sdkhjf

Nordjysk Weidemann-forhandler fortsætter

Vestergaards Maskinservice ApS i Langholt i Nordjylland fortsætter som underforhandler af Weidemann for Hjallerup Maskinforretning
Efter det markante skift af forhandleraftaler i Nordjylland har Hjallerup Maskinforretning A/S indgået en aftale med Vestergaards Maskinservice ApS om, at firmaet kan fortsætte som forhandler af Weidemann. Ole Vestergaard har forhandlet Weidemann i to omgange senest siden 2010, og vil gerne beholde det tyske kvalitetsprodukt, selv om Hjallerup Maskinforretning har overtaget forhandlingen i hele Vendsyssel og Himmerland.

- Jeg er rigtig glad for at kunne beholde forhandlingen af Weidemann, og jeg har fået en særdeles god aftale med Hjallerup Maskinforretning. Jeg er overbevist om, at vi kan supplere hinanden. Jeg har min kundegruppe og Hjallerup har deres, siger Ole Vestergaard, som har en enkelt mand ansat på værkstedet i Langholt, mens hans selv kører rundt i landet i servicebilen.

- Vores hovedområde er minilæssere og ATV’er. Inden for minilæssere er Weidemann et fantastisk produkt, og jeg var rigtig glad for, at både Stemas som importør og Hjallerup Maskinforretning som forhandler i Nordjylland kunne se fordelene ved at jeg fortsætter, siger Ole Vestergaard.

Hos Hjallerup Maskinforretning siger produktansvarlig for Weidemann, Niels Morten Mariegaard, at han forventer et godt makkerskab.

- Vi har allerede haft rimeligt travlt, efter at det blev offentliggjort, at vi gik over til Weidemann. Ud over at servicere vore hidtidige Schäffer-kunder, er vi allerede i gang med at servicere nordjyske Weidemann-kunder. Der er mange overlab mellem vore hidtidige produkter og Weidemann, men der er også enkelte modeller, der tilfører noget ekstra. Vi står endnu stærkere både hos minkfarme, landbrug og anlægsbranchen, så der er masser at tage fat på i Nordjylland både for os og for Ole Vestergaard, siger Niels Morten Mariegaard.

Stemas fortsætter uændret sit samarbejde med J. Hundahl A/S om forhandlingen af Weidemann i Thy.

Hjallerup Maskinforretning A/S har 30 servicebiler på landevejene og 120-130 medarbejdere. Firmaet omsætter årligt for over 300 millioner kr. Firmaets fem afdelinger har værksted, lager, salgsafdeling og butik. Sælgerne dækker dels distrikter og er dels specialiserede indenfor forskellige maskintyper.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094