23948sdkhjf

Betonelementer fra øverste hylde

Fårup Betonindustri har en rekordhøj ordrebeholdning tæt på de 60 mio. kr. Lige nu gælder det bl.a. leverancer til opførelsen af Randers Svømmebad
- Vi ser det mere og mere. Beton bliver valgt, fordi det er et robust og holdbart materiale, siger Henrik Andersen, salgschef ved Fårup Betonindustri.

- Vi har netop leveret og monteret Nordtribunen til stadion i Randers, hvor der er høje krav til sikkerhed og brand, og går direkte videre til at levere til nabogrunden, hvor Randers Svømmebad lige nu opføres.

Vand, klor, damp og høj varme er en udfordring, som stiller specielle og høje krav til byggematerialerne. Derfor er væggene i svømmehallen støbt i særlig specialbeton, der kan modstå påvirkningen fra ekstra aggressive miljøer, og armeringen placeres med ekstraordinære dæklagskrav, dvs. den sidder dybere inde i væggene.

Selve badelands-afdelingen i Randers Svømmebad får med otte meter til loftet en storhed og bliver en imponerende oplevelse, når man træder ind i rummet. Det er muligt netop på grund af beton.

- Der anvendes også beton til alle vægge og dæk, fordi ikke ret mange vil have rummet fyldt med søjler, der skal holde dæk og tagkonstruktion på plads – beton har en spændvidde, som giver muligheden for at skabe meget åbne og lyse rum, uden at sikkerheden sættes over styr, siger han.

Mange muskler er ikke nok

Som virksomhed på beton-markedet skal man, udover at udnytte materialets mange muligheder, også kunne vejlede omkring kvalitet, anvendelse, økonomi og se tingene lidt fra oven.

Raunstrup er hovedentreprenør på Randers Svømmebad, der i øvrigt er et af Danmarks første og største OPP-samarbejder. Hovedentreprenøren har fordelt betonelement-entreprisen på i alt seks leverandører med forskellige spidskompetencer, for at få det optimale team.

- Vi har arbejdet sammen med Fårup Betonindustri på en specialskole i Vonsild, og det gik vældig fint. Denne gode erfaring ville vi gerne have med over i dette projekt, hvor vi har samarbejdet omkring at få elementerne tegnet og godkendt – det er ikke altid, det går lige glat, så vi er glade for, at de monterer dernede nu, siger han.

- Et OPP-samarbejde (offentlig- privat-partnerskab) kræver åben kalkulation. Alle parter skal tilføre noget til det endelige, optimale slutprojekt. "Det tager lang tid og kræver en vis tålmodighed. Men vi skal have pengene til at passe, siger Bent Hansen.

I disse projekter er man således som underleverandører tidligt inden i projektet for at være med til at optimere og finde alternative løsninger. Netop den tidlige indblanding har stor betydning for det endelige projekt, og Henrik Andersen vurderer, at vejledingen omkring vægtykkelser, betonmaterialer og ikke mindst montering, har bidraget positivt både til kvaliteten af projektet og til den samlede økonomi.

Bent Hansen er enig:

- Fårup har et godt rutineret montagehold, der ved, hvad det drejer sig om. Vi er i gode hænder. Og det er alfa og omega.

Svømmehal på fem dage

Hver betonvæg måler 3,5 x 6 meter, som lige i dette moment samles i 200 løbende meter. Henover hver væg er præget Fårup Betonindustris navnetræk, som forsvinder i det øjeblik, det bliver malet eller beklædt med facadeplader.

- Det kan måske virke som unødvendig reklame. Men vi er stolte over, at være leverandør til store projekter i vores by, siger Henrik Andersen om deres særlige ’produkt-tag’. Og understreger, at det også gælder medarbejderne på betonfabrikken, når de kører forbi lokale projekter, hvor den flygtige firmalogo-hilsen toner frem.

Det tager kun fem dage fra de første elementer er leveret til svømmehallens ramme er færdig.

- Med beton får du hurtigt lukket bygningen, så de andre håndværkere kan tage over. Det holder byggeriet i gang, og betyder i sidste ende, at tidsfristerne lettere kan overholdes, fortæller Henrik Andersen.

- Fårups spidskompetencer er vægge og montage. De monterer rigtig mange elementer. Deres rutine giver os et meget bedre flow og bedre fremdrift. Men vigtigste er dog, at vi kan stole på hinanden, og at aftalerne bliver holdt – og det tror vi på, at vi får med det hold, vi her har valgt, siger Bent Hansen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079