23948sdkhjf

Hver anden går glip af skattefradrag

Manglende viden om reglerne betyder, at mange borgere går klip af fradrag for håndværkerudgifter, mener Dansk Håndværk
Skat har været for dårligt til at fortælle borgerne, at de kan bruge deres skattefradrag for håndværksarbejde i år - også selv om arbejdet først bliver udført i løbet af 2014.

Sådan lyder kritikken fra håndværkernes arbejdsgiverforening, kort før muligheden for at få fradrag for 15.000 kroner per voksne i husstanden udløber om godt 14 dage. Konsekvensen er, at op mod hver anden husstand vil gå helt eller delvist glip af et nedslag i skatten.

- Man kan godt få sit fradrag nu – også selv om arbejdet ikke er udført. Det kræver kun, at virksomhed og kunde er enige om, hvad der skal laves, og at kunden forudbetaler beløbet for opgaven inden den 31. december. Men det er der meget få, der er klare over, forklarer direktør i Dansk Håndværk Erik Møbius.

Sidste år brugte 480.000 borgere helt eller delvist deres fradrag, men det tal kunne være langt højere, hvis folk kendte muligheden for at forudbestille arbejdet, lyder det fra Dansk Håndværk. Arbejdsgiverforeningen er selv i gang med at informere deres medlemmer om at forudbetaling med fradrag er en mulighed – så de kan oplyse kunderne om muligheden:

- Det kræver naturligvis, at man ved, hvad man vil have lavet til næste år – og at man kan stole på den virksomhed, man aftaler arbejdet med. Når kunden betaler forud, skal han naturligvis også være sikker på, at virksomheden dukker op, når arbejdet skal udføres. Men det er ikke det store problem, hvis folk blot ser sig for, og vælger en solid virksomhed – typisk virksomheder, der er tilsluttet arbejdsgiverforeninger, klagemuligheder og lignende ordninger – og det er heldigvis de fleste.

- Der er masser af smårenoveringer i villaer og sommerhuse, som skal laves på et tidspunkt. Og selv om man måske har brugt noget af sit fradrag, kan der være meget tilbage - det er jo trods alt 15.000 for hvert voksne familiemedlem, siger Erik Møbius, som råder folk til at kontakte deres håndværker med det samme, hvis de har fradragspenge på kontoen.

I 2012 brugte kun 483.900 borgere muligheden fro at trække håndværksudgifter fra i skat, og i gennemsnit fik de kun brugt to tredjedel af deres samlede fradragsbeløb.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084