23948sdkhjf

Gratis kursus: Bliv klogere på energi, glas og lovkrav

Rationel har skruet et dagskursus sammen til tømrermestre, der ønsker viden om alt fra bygningsreglement over energirenovering til forskellige typer af glas
Rationel tilbyder nu et kursus til landets tømrermestre, der får mulighed for bruge en dag på at uddanne sig og blive klogere på vinduer og døre, mens der er ro og overskud til det.

- Produkter og lovkrav ændrer sig hele tiden, og mange tømrermestre efterlyser mere faglig viden og dybere indsigt i ting som indeklima og energioptimering, siger Thomas W. Hansen, der arbejder som rådgiver hos Rationel.

- De bliver jo spurgt til råds af deres kunder. Og skal man give konkrete tips til at spare på energien eller slippe for kuldenedfald, så er det altså rart at vide, hvad der er op og ned på en værdi som eksempelvis Eref.

- Kurset er helt bevidst planlagt til denne mindre travle periode, fortæller Thomas W. Hansen, så tømrermestrene er opdateret på viden, når foråret igen tager fat og sparker gang i byggeriet. Det koster ikke andet end en dag ud af kalenderen. En dag, som endda også vil kunne bruges i mesters egen markedsføring.

Mange boligejere vil nok finde det trygt at vide, at deres tømrermester netop har afsluttet et kursus i energioptimering og dermed kan vejlede dem i, hvordan de sparer på energien og pengene. Det styrker troværdigheden og understreger, at mester ved, hvad han taler om, siger Thomas W. Hansen.

Rationel udbyder tre kurser med et begrænset antal pladser frem til jul. Efterårets kurser ligger den 7 og 28. november samt 12. december – hver gang fra klokken 10 til 15

Prisen er 0 kroner, og Rationel sørger for forplejning

Der er plads til 18 deltagere på hvert kursus

Tilmelding sker på rationel.dk efter først til mølle-princippet

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078