Krav om totaløkonomi hæmmer kommunal planlægning
Anlægsloft og ufleksible deponeringsregler kan hindre kommunerne i at opfylde regeringens ellers fornuftige krav om totaløkonomi i offentligt byggeri, mener Dansk byggeri
Regeringen har med en ny bekendtgørelse pålagt kommunerne at lave totaløkonomiske beregninger, når de skal beslutte, om en af deres slidte bygninger skal renoveres, eller om det er bedst at rive ned og bygge nyt op fra bunden.
- Bekendtgørelsen er et skridt i den rigtige retning. Men der er flere ting, som spænder ben for, om kommunerne kan komme i gang med den totaløkonomiske tilgang til store byggeprojekter, fortæller politisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.
En undersøgelse lavet af Dansk Byggeri viser, at kommunerne i dag ikke har vist den store vilje til at tænke i totaløkonomi. Det i sig selv er en betydelig stopklods.
- Men vi kan desværre også se nogle lovmæssige hindringer for, at kommunerne for alvor kommer ud over rampen, siger Michael Riff Alexandersen.
Hæv anlægsloftet
Hvis en totaløkonomisk beregning f.eks. peger på, at en kommune bør rive et faldefærdigt plejehjem ned og i stedet bygge et nyt, tidssvarende ældrecenter, så kan regeringens egne regler i sidste ende betyde, at kommunen ikke får lov til at gøre det.
- Her og nu koster det kommunekassen langt flere penge at bygge nyt frem
for at renovere. Så selvom en beregning viser, at investeringen sagtens kan tjene sig selv hjem efter 10-15 år, vil anlægsloftet og de gældende kommunale deponeringsregler i mange tilfælde betyde, at investeringen ikke kan sættes i gang, fortæller Michael Riff Alexandersen.
- Det er ærgerligt. For hos flere kommuner er der god plads i økonomien til at bygge nyt. Frem for at kommunerne er tvunget til at lade rede penge ligge og samle støv i kommunekassen, burde regeringen vælge, som vi også har set det i år, at hæve det kommunale anlægsloft. Det vil ikke kun sikre bedre økonomi i kommunerne, men også sætte gang i beskæftigelsen.
Ufleksible deponeringsregler
I Dansk Byggeri mener man også, at der er grund til at kigge de såkaldte deponeringsregler efter i sømmene. Deponeringsreglerne bestemmer, hvor stort et beløb kommunerne skal tilsidesætte, når de starter nye projekter. Reglerne er nemlig også med til at sætte begrænsninger op for ellers fornuftige byggerier hos kommuner, der har råderum til at tænke totaløkonomisk.
- Det giver god mening at holde snor i kommunernes økonomi – også ved hjælp af regler for deponering. Men lige nu er reglerne ganske enkelt for stive og gør det svært for kommunerne at tænke langsigtet, siger Michael Riff Alexandersen, der mener, at regeringen burde indføre et konjunkturbestemt deponeringsregelsæt, som reguleres efter, om der er høj- eller lavkonjunktur.
Stimulering af vækst
- I krisetider med lav vækst og beskæftigelse kan staten med fordel stimulere væksten ved at skrue ned for, hvor meget kommunerne skal deponere, når de sætter gang i nye projekter. Det er alt andet lige fornuftigt, når rente og priser er lave, og kapaciteten er til stede. Et konjunkturbestemt deponeringsregelsæt giver regeringen et stærkere økonomisk redskab, som senere kan justeres tilbage igen, når der er luft til det.
- Hvis politikerne på Christiansborg mener det alvorligt, når de siger, at kommuner og regioner skal tænke i totaløkonomi, så bliver de også nødt til at sørge for, at rammerne er i orden, fastslår Michael Riff Alexandersen.
tøtte
