23948sdkhjf

Toilet-penge gavner den tredje verden

Grossistvirksomheden Sanistål har netop doneret 29.000 kr til FNs nye mærkedag; International Toiletdag
Sanistål har doneret 25 kr. pr. solgt toilet på tre udvalgte modeller, som de tre store toiletproducenter Ifö, Duravit og Gustavsberg tilbød at lave særtilbud på i perioden fra 19. november, hvor toiletdagen markeres, og måneden ud.

- Vi solgte flere af de nedsatte modeller end forventet i perioden, så vores støttekampagne har tilsyneladende virket efter hensigten. Det er første gang, vi laver kampagnen, så vi satte forventningerne lavt. Ikke mindst fordi, at International Toiletdag endnu ikke er så kendt i Danmark og i mange tilfælde blot får de fleste til at trække på smilebåndet, konstaterer produktchef hos Sanistål, Jakob Sørensen og fortæller, at grossisten havde håbet på at kunne donere mellem 15-20.000 kroner til det gode formål.

- Derfor glæder det os naturligvis, at vi sammen med Ifö, Duravit og Gustavsberg kan hjælpe FN med et sanitetsprojekt med intet mindre end 29.000 kr. Det er penge, som helt sikkert vil række langt i den del af verden, hvor sanitetsproblemerne er størst, siger produktchefen, der forventer, at en gentagelse af kampagnen i 2014 vil resultere i et større beløb.

Knap 2000 børn dør hver dag på grund af diarre, og 2,5 milliarder mennesker verden over lever uden ordentlig sanitet, viser en rapport fra FN, der også oplyser, at de manglende sanitære forhold resulterer i økonomiske tab på mere end 250 mia. dollars årligt i udviklingslandene.

- Rapporten fra FN bekræfter os i, at International Toiletdag ikke er noget, man bare smiler af. Vi tager adgangen til et toilet for givet herhjemme, men det er altså en ukendt luksus i dele af den tredje verden, fremhæver Jakob Sørensen.

Initiativet bag dagen kommer fra Singapore, hvorfra singaporeaneren Jack Sim, der endda er blevet kendt under navnet hr. Toilet, længe har arbejdet for at løse verdens sanitære problemer. Han har oprettet Worldtoilet.org, hvor private og virksomheder kan støtte arbejdet.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078