23948sdkhjf

Trim med den rigtige tråd

Valg af trimmertråd afhænger både af opgavens karakter og græstrimmerens størrelse
Redskabet skal passe til opgaven, det ved alle. Der er ingen haveejer, der vælger et fejeblad, når køkkenhaven skal forårsgraves. Man bliver aldrig færdig og kønt bliver det ikke.

Det samme gælder valget af trimmersnøre til græstrimmeren. Det er ikke uden grund at STIHL, der er en af verdens største producenter af græstrimmere, buskryddere og kædesave, har tre forskellige typer trimmertråd og otte forskellige størrelser i sortimentet - foruden flere specialtyper af savtandet trimmertråd i færdig længde og specielle, hårdføre nylonknive.

- Trimmertråden skal passe til maskinens størrelse og til den opgave, man skal løse. Så enkelt - og på samme tid indviklet - er det, siger produktspecialist René Gjølander fra STIHL.

- Der spiller jo en række faktorer ind. Prisen er én af dem. Støjniveauet er en anden. Effektivitet er en tredje faktor, siger han og fortsætter:

- Derfor vil jeg klart anbefale at gå til en autoriseret STIHL-forhandler. Han har den viden, der skal til for at finde den bedst mulige trimmertråd til den konkrete græstrimmer og den opgave, der skal løses.

Rene Gjølander anbefaler i øvrigt, at man lægger sin trimmertråd i vand i mindst 24 timer, inden man skal bruge den. Det giver en mere fleksibel tråd, der er nemmere at spole op på trimmerhovedet.

- Faktisk kan man med fordel opbevare sin trimmertråd i vand i sæsonen. Så er tråden altid klar til brug og man undgår, at tråden bliver sprød og stiv på grund af varme og UV-påvirkning fra sollyset.

Runde, firkantede og støjsvage trimmertråde

STIHL producerer den klassiske, økonomiske runde trimmertråd i otte forskellige størrelser fra 1,4 til 4,0 millimeter. Den støjsvage trimmertråd er også rund, men forsynet med en fræset rille, der sænker støjniveauet en del, så man ikke generer naboerne. Endelig har STIHL en trimmertråd med et kvadratisk tværsnit i størrelser fra 2,4 til 3,3 millimeter.

- Den kraftige, firkantede tråd støjer en del, men den egner sig godt til tunge opgaver i kraftigt græs og svært ukrudt som brændenælder og bynke, fordi kanten har en vis skærende effekt, forklarer René Gjølander.

Som alternativ kan man vælge den specielle STIHL DuroCut trimmertråd. Det er en savtakket tråd, der ligger i færdigt afskårne længder i to, tre og fire millimeters tykkelse, klar til montering i de særlige STIHL DuroCut hoveder.

En tredje mulighed er STIHL PolyCut nylonknivene, der også monteres i et specielt trimmerhoved.

- Fordelen ved knivene er, at de klarer både kantpudsning og ukrudtsrydning med et flot resultat. Knivene er ophængt fleksibelt, så de bøjer af, hvis de rammer en solid genstand, for eksempel en sten eller en hegnsstolpe. På den måde ødelægges knivene ikke, fortæller René Gjølander.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093