23948sdkhjf

Faldulykker fører ikke til øget uddannelses-fokus

Massiv mangel på uddannelse ved arbejde i stor højde viser ny, svensk undersøgelse
Selv om arbejde i stor højde ofte resulterer i ulykker, så har en ud af tre medarbejdere meget sjældent eller aldrig fået information af sin arbejdsgiver om risiciene ved at arbejde i stor højde. Det viser en ny undersøgelse, som producenten af faldsikringsudstyr, Cresto, har fået foretaget i Sverige

Ifølge forskrifterne er det arbejdsgiverens ansvar at informere om risici og uddanne de ansatte i, hvordan faldsikringsudstyr skal anvendes. Da Cresto spurgte industri- og byggesektoren i Sverige om sikkerhed på arbejdspladsen, svarede en ud af tre, at de meget sjældent eller aldrig har fået information om risici ved at arbejde i stor højde.

- Manglende uddannelse og forkert brug af udstyret er ofte årsager til ulykkerne. Rigtigt uddannede medarbejdere arbejder mere sikkert og trygt. Det er derfor vigtigt, at kontinuerlig uddannelse bliver tilgodeset i større udstrækning, end den gør i dag. Vi satser meget på at gennemføre skræddersyede uddannelser og at udvikle forskellige typer materiale for at øge brugen af faldsikring, siger Patrik Malterling, adm. dir. hos Cresto.

Ifølge svensk arbejdsmiljølovgivning er arbejdsgiveren forpligtet til at beskytte sine arbejdstagere mod skade som følge af faldulykker ved arbejde i højden. Ni ud af ti ansatte i industri- og byggesektoren svarer, at de kender til loven. Af dem, der har arbejdet i mere end 20 år i branchen, svarer 16 pct., at de ikke kender til denne lov.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094