23948sdkhjf

Stift et selskab for en krone

Det er nu muligt at stifte et iværksætterselskab. Selskabet kan stiftes med en startkapital på mellem 1 og 49.999 kr.
Indførelsen af iværksætterselskaber, IVS, skal gøre det nemmere at etablere virksomhed i selskabsform i Danmark. Fordelen ved et IVS er, at det ikke kræver indskud af en større kapital, og samtidig kan man spare op i selskabet og således opbygge selskabskapitalen hen ad vejen. Ejeren hæfter heller ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed.

Ejerne af et iværksætterselskab skal på den anden side være opmærksomme på, at der stilles større krav til iværksætterselskaber, end der eksempelvis stilles til enkeltmandsvirksomheder. F.eks. skal et iværksætterselskab udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

Når et iværksætterselskab er stiftets, skal selskabet registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Registreringen sker ved at indsende en anmeldelse om stiftelsen til Erhvervsstyrelsen. Det koster 670 kr. i gebyr.

Læs vejledning om etablering af et IVS her

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en guide, som skal gøre det nemmere for iværksættere at vurdere, om et iværksætterselskab er en god selskabsform for netop deres virksomhed. Her ligger også vejledning i at udfylde stiftelsesdokument m.m.

Læs guiden her

Fakta om IVS

• Et IVS er en særlig type anpartsselskab.

• IVS’er er omfattet af selskabslovens bestemmelser for anpartsselskaber, medmindre andet følger af lovens kapitel 20 a om iværksætterselskaber.

• Fordelen ved at stifte et IVS er, at det ikke kræver indskud af en større kapital for at stifte et sådan selskab.

• Et IVS kan kun stiftes kontant.

• Man kan stifte et IVS med en selskabskapital mellem 1 kr. - 49.999 kr. Der kan ikke ske delvis indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelsen af et IVS.

• Et IVS skal anmeldes til registrering inden for 2 uger fra stiftelsen. For sen anmeldelse fører til nægtelse af registreringen, og selskabet må stiftes og anmeldes på ny.

• Ved endelig registrering af et IVS opnås begrænset hæftelse. Ejerne af et IVS hæfter således ikke med hele sin personlige formue, som det fx er tilfældet ved en enkeltmandsvirksomhed.

• Et IVS er forpligtet til at opspare 25 pct. af overskuddet til opbygning af selskabets kapitalgrundlag – indtil selskabskapitalen og opsparingsreserven udgør 50.000 kr.

• Selskabskapitalen og opsparingsreserven er bunden kapital.

• Et IVS kan først udbetale udbytte til sine ejere, når selskabskapitalen og opsparingsreserven udgør mindst 50.000, og hvis selskabet i øvrigt opfylder selskabslovens betingelser herfor, bl.a. har frie reserver, der kan anvendes til udlodning af udbytte.

• Det er ledelsen i et IVS, der har ansvaret for, at selskabet har et forsvarligt kapitalgrundlag til at opfylde sine løbende forpligtelser.

• Et IVS er omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser og skal årligt indsende den godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser.

• Det er ledelsens ansvar, at årsrapporten indberettes digitalt og rettidigt til Erhvervsstyrelsen.

• Når et IVS har en selskabskapital og en opsparingsreserve, der udgør mindst 50.000 kr., kan generalforsamlingen træffe beslutning om at lade selskabet omregistrere til et almindeligt anpartsselskab.

• Ved valg af IVS som virksomhedsform opnås fordel af selskabslovens faste rammer for, hvad der gælder for et selskab.

• Udfordringen ved et IVS er, at der bliver stillet flere krav end ved etablering af en enkeltmandsvirksomhed - fx omkring afholdelse af ordinær generalforsamling og indsendelse af selskabets årsrapport, som skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

• Et IVS skal ses som et alternativ til et almindeligt anpartsselskab og ikke til en enkeltmandsvirksomhed.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078