23948sdkhjf

Tilstandsrapporter skal også under jorden

Huskøberne aner intet om kloaksystemets tilstand når de køber huse for millioner. Kloakmestrene mener, at kloaksystemet bør være en del af Huseftersynsordningen
Der har været fagmandsøjne på alt det, som man også selv kan se, når man køber et hus til måske flere millioner kroner. Huseftersynet er en forudsætning for, at sælger undgår at hæfte for skjulte skader ved boligen, og at man som køber kan tegne en ejerskifteforsikring. Men de mest skjulte skader bekymrer ingen sig om. Nemlig de skavanker under jordoverfladen, som måske efterfølgende kan tippe hele familiens økonomi.

- Kloaksystemet bør naturligvis også tjekkes og være en del af Huseftersynsordningen. Det vil typisk koste 3000-4000 kr. plus moms at tjekke et almindeligt parcelhus med en tv-inspektion og lave en rapport. Det er peanuts i en hushandel til måske flere millioner kroner, siger entreprenør J. Berner Pedersen. Han er formand for Kloaksektionen i Dansk Byggeri og driver sin virksomhed J. Berner Pedersen Entreprise i Espergærde i Nordsjælland.

- I 2012 blev det lovpligtigt at få gennemført eftersyn af el-systemet, hvis der skal tegnes en ejerskifteforsikring i forbindelse med en hushandel. Et eftersyn af kloaksystemet burde naturligvis være kommet med som en del af den lovpligtige tilstandsvurdering ved samme lejlighed. Ordningen revideres med jævne mellemrum, og kloakkerne bør med næste gang, det sker. De mangler i det komplette billede af husets tilstand, siger J. Berner Pedersen.

Det skjulte kan ses

- Omkostningerne kommer nemt op på 100.000 kr. eller mere, hvis der er skjulte fejl under jorden. Problemet er jo, at skaderne typisk findes inde under bygningen. De skjulte installationer er imidlertid ikke mere skjulte, at de nemt kan ses ved en tv-inspektion, forklarer Søren Christensen hos brancheorganisationen Danske Maskinstationer og Entreprenører. Han er formand for Kloakmestrenes TV-Inspektion.

Kloaksektionen under Dansk Byggeri, Danske Maskinstationer og Entreprenører og brancheforeningen Danske Kloakmestre har sammen stiftet certificeringsordningen Kloakmestrenes TV-Inspektion med henblik på at optimere det inspektionsarbejde, som kloakmestre udfører rundt om i landet.

- Certificeringen er tænkt som en overbygning til kloakmester-autorisationen. I øjeblikket er 40 virksomheder medlemmer af Kloakmestrenes TV-Inspektion, men antallet øges løbende. Der skal være flere kloakmestre med både autorisationen og certificeringen til tv-inspektion på plads. Derfor uddannes der i tv-inspektion på AMU-kurser både i Horsens, Aalborg og Køge. Efterfølgende kommer operatørerne igennem et godkendelseskursus, før alle krav er opfyldt, siger Søren Christensen.

Købere kræver kloak-tjek

Og der bliver brug for flere autoriserede kloakmestre, som også har tv-certificeringen på cv’et.

- Der er kloakker alle vegne, og alle forventer, at de bare fungerer. Derfor bliver flere og flere opmærksomme på, at også kloakkerne naturligvis skal tjekkes, før man skriver under på en hushandel. Mange private beder os allerede om at lave et eftersyn i forbindelse med hushandel. Som regel er det køberne, og jeg har kendskab til tilfælde, hvor en handel ikke er blevet gennemført efter, at vi havde tv-kameraet nede i rørsystemet, siger entreprenør J. Berner Pedersen.

- Hvis køber flytter ind og efterfølgende opdager, at noget er galt nede i kloakken, så er det ensbetydende med mange penge op af lommen, hvis der ikke er fuld forsikringsdækning. Det er vel at mærke penge her og nu. Hvis en tv-inspektion er med i handelen, kan udgiften til udbedring af eventuelle skader komme ind under det 30 årige lån, forklarer J. Berner Pedersen.

En tv-inspektion kan også være med til at sikre, at husets kloakrør ikke er guf for rotter. Tærede kloakrør, som rotterne kan gnave sig igennem, er direkte adgangsvej for skadedyrene, som har givet markant voksende problemer mange steder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078