23948sdkhjf

Håndværkere: Vi forsøger at passe på PCB og bly

Nogle håndværksmestrene kvier sig ved at skulle fortælle husejerne, at vinduesudskiftningen lige pludselig blive meget dyrere på grund af PCB. Derfor vender både husejere og håndværkere ofte det blinde øje til
- Jamen, jeg har da hørt både om PCB, asbest, bly og skimmel, men jeg tager sådan set ikke nogle særlige forholdsregler i dagligdagen.

Det siger en midtsjællandsk tømrermester til Mester Tidende. Tømrermesteren, der i øjeblikket beskæftiger to svende, løser mange mindre opgaver for parcelhusejere og gårdejere.

Tømrermesteren har valgt at udtale sig anonymt for ikke at bringe sine kunder - og sig selv - i vanskeligheder.

- Jeg ved godt, at når boligejeren er bygherre, så er det hans ansvar at arbejdsmiljøreglerne overholdes. Der er da helle ikke nogen problemer med, når der f.eks. skal skiftes et vindue i gavlen. Her skal vi jo under alle omstændigheder have et godkendt stillads op.

Det er straks vanskeligere hvis vi finder ud af, at der er PCB i fugen. Så er det svært at sige til boligejeren, at prisen for udskiftning af vinduet altså lige bliver mere end fordoblet fordi han som bygherre bliver nødt til at hyre et firma for at undersøge sagen til bunds. I værste fald skal et stykke af muren jo fræses af fordi der er vandret PCB ind i murstenene, siger tømrermesteren og tilføjer, at det er svært at punke boligejeren for ikke at have styr på arbejdsmiljøet.

- Hvis du holder på din ret og presser boligejeren, så er der sgu da en anden håndværksmester der snupper opgaven, siger tømrermesteren til Mester Tidende.

Kan blive bedre

Mester Tidende har også talt med et mindre entreprenør- og murerfirma, som ikke lægger skjul på, at der af og til fræses "lige lovligt voldsomt" i pudslag der er behandlet med "maling, som vi ikke helt ved hvad er, men som sidder hamrende godt fast".

Her kan der i nogle tilfælde være tale om maling tilsat bly. Og det er voldsomt sundhedsskadeligt.

- Vi forsøger at passe både på os selv og hinanden her i firmaet. Men der er ingen tvivl om, at vi kan blive meget bedre til det, erkender entreprenøren.

Læs også: Husejere og håndværkere overser PCB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109