23948sdkhjf

Hjælp til kriseramte virksomheder

Gør noget ved sagen inden du må dreje nøglen. Det landsdækkende netværk Early Warning står klar til at hjælpe
Økonomiske spekulationer og søvnløse nætter plager konkurstruede virksomhedsejere, når de kontakter Early Warning, som er et nationalt projekt, der foreløbig har hjulpet 3.800 virksomheder i krise siden starten i 2007. Sidste år alene 652.

Heldigvis står 114 erfarne erhvervsfolk i det landsdækkende netværk klar til at gøre en frivillig indsats for at hjælpe de plagede virksomhedsejere sammen med 10 professionelle vækstkonsulenter i de fem regionale væksthuse.

- De mange frivillige rådgivere har stor ledelseserfaring og branchekendskab fra den private sektor, men erhvervserfaring og dygtighed er ikke nok. Indsatsen som frivillig kræver også stor indlevelse, for virksomhedsejerne er ligesom deres virksomhed ofte i krise, siger projektleder Svend Røge, Early Warning.

Hele mennesker

Early Warnings opgave er at tage vare på både virksomheden og menneskene bag. Det stiller store krav til både de professionelle vækstkonsulenter og de frivillige rådgivere. De skal forholde sig til et helt menneske og ikke bare en virksomhed i krise. Nogle har problemstillinger som skilsmisse, misbrug og sygdom.

- Derfor er det en stor fordel, hvis vores typiske frivillige rådgiver, som er en erfaren erhvervsmand med stor livserfaring og indsigt, suppleres af frivillige med kompetencer inden for coaching og personlig sparring, mener Svend Røge.

Stærkt korps

Projektlederen glæder sig over det stærke korps af frivillige erfarne erhvervsfolk, Early Warning råder over. En af de ganske få kvinder er Linda Sjöström, der ejer virksomheden Intellex Management. Hun har været frivillig siden 2010 og oplever, at det i den grad giver mening for hende.

- Det er en stor tilfredsstillelse, og jeg møder dyb taknemmelighed. Men ikke kun virksomhederne har udbytte af Early Warning. Også for mig som frivillig rådgiver er det berigende, siger Linda Sjöström.

Når tilliden er opbygget, og virksomhedsejerne oplever, at hun er der for at hjælpe dem med at redde virksomheden, åbner de op.

- De er ofte tynget af et åg, og jeg har siddet overfor flere grædende mænd. De bryder sammen, når de endelig får en fortrolig, de tør fortælle, hvordan det er fat, forklarer Linda Sjöström..

Hendes begejstring for at være frivillig rådgiver i Early Warning har smittet tre fra hendes netværk, som også har meldt sig som frivillige.

Projektleder Svend Røge sætter stor pris på nye frivillige, og han ser gerne at flere kvinder følger i Linda Sjöströms fodspor.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094