23948sdkhjf

Følg hospitalsbyggeriet på mobilen

Nu kan naboer til Bispebjerg Hospital og medarbejdere på hospitalet få vigtige informationer om støj, trafik og parkering direkte på mobiltelefonen. Den nye service skal gøre det lettere at være på forkant med byggeriet.
"Biip biip." En sms tikker ind: "Vi kommer i dag til at overskride den normale arbejdstid med ca. en time, da det er nødvendigt at blive færdig med fundamentet, før betonen hærder. Vi beklager!"

Sådan kan det lyde i sms-beskeder, når byggeriet snart for alvor begynder på Bispebjerg Hospital.

Det skal være let for naboer, personale og andre, der færdes på og omkring hospitalet at være på forkant med, hvad der sker. Derfor lancerer Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg nu en sms-service, der vil blive brugt til vigtige beskeder om fx støj, trafik og parkering.

Man skal selv tilmelde sig den nye service, ved at skrive NYTBISP til 1919. Det er gratis at modtage sms’er, men koster almindelig takst at tilmelde sig. Man kan til enhver tid framelde sig tjenesten.

Nemt at få vigtige beskeder

- Vores nye sms-service er et tilbud til naboer og medarbejdere, som vi vil bruge, hvis vi f.eks. kommer til at lukke en vej eller forlænge byggetiden en dag. Vi håber, det vil være et godt og nemt supplement til vores øvrige kommunikation, siger kommunikationskonsulent Louise Voss Bendixen fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der lover, at man ikke vil blive overdænget med sms-beskeder:

- Vi har valgt, at man selv skal tilmelde sig, da vi ikke vil sende beskeder til nogen, der ikke ønsker det. Det vil også kun være i særlige tilfælde, at vi bruger sms-servicen. For det meste vil vi orientere med skilte, opslag og personlige beskeder.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078