23948sdkhjf

DLH lukker hovedkontoret til april

Adm. direktør Kent Arentoft og direktør Peter Thostrup fortsætter indtil 30. april 2015, hvorefter begge forlader selskabet
DLH’s frasalgsproces skrider frem, og derfor tager virksomheden nu initiativ til at afvikle hovedkontoret i Danmark.

De resterende medarbejdere på kontoret, herunder den administrerende direktør og økonomidirektøren, vil blive opsagt og fratræder senest den 30. april 2015.

Det skriver Wood Supply

- Vi er kommet langt med at gennemføre strategien, og derfor er det naturligt at forberede sig på næste skridt, som omfatter ledelsen, inklusiv mig selv og de resterende hovedkontormedarbejdere. Vi har igangsat adskillige andre initiativer for at minimere omkostningerne. Blandt andet undersøger vi muligheden for en reduktion af vores huslejeforpligtelser på hovedkontoret, siger adm. direktør Kent Arentoft til Wood Supply.

DLH’s frasalgsstrategi blev godkendt af bestyrelsen den 9. januar, og på nuværende tidspunkt mangler ledelsen at finde købere til den nordiske forretning samt aktiviteterne i Frankrig og Rusland. Når de nuværende medarbejdere er fratrådt forventer DLH at indsætte en administrator til at styre forretningen med direkte reference til bestyrelsen. Administratoren vil tage sig af de tilbageværende forretningsenheder og aktiver.

DLH Danmark A/S markedsfører og distribuerer hårdttræ og træbaserede pladeprodukter til tømmerhandler og den træforbrugende industri.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094