23948sdkhjf

Murer-certificering styrker også leverandørerne

Certificeringsordningen FlisePartneren, som producenten ARDEX udbyder for landets murere, er blevet succes hos ordningens leverandører
Certificeringsordningen FlisePartneren, som byggematerialeproducenten ARDEX lancerede for landets murere i september 2014, er allerede ved at udvikle sig til en succes hos landets forhandlere. Alene hos Helsingør Flisecenter har flere end 50 lokale murerfirmaer meldt sig under FlisePartnerens faner, siden den nordsjællandske forhandler sidste år indgik samarbejdet med ARDEX om den nye certificeringsordning.

- Tilmeldingerne omfatter både gamle kunder og nye ansigter. På den måde er FlisePartneren ikke kun med til at bringe os tættere på de eksisterende kunder. Ordningen bidrager også til at øge mængden af nye kunder, fortæller Dorthe Hansen, som er medbestyrer af Helsingør Flisecenter.

Murerpakke sparer tid og hæver kvaliteten

Årsagen til FlisePartnerens popularitet blandt de nordsjællandske murerfirmaer er ikke mindst den såkaldte Murerpakke. Murerpakken giver nemlig adgang til rabat på en række ARDEX-produkter for de tilmeldte murerfirmaer. De udvalgte produkter egner sig særligt til at løse typiske udfordringer ved renovering af badeværelser, som mureren dagligt står med.

- Vi har længe været kendt som dem, man kun henvendte sig til, når man stod over for meget svære eller krævende opgaver. Med Murerpakken har vi samlet en håndfuld kvalitetsløsninger til det helt almindelige arbejde. Ud over rabatten får mureren en samlet og lettilgængelig pakke, hvor han bl.a. kan nyde godt af lange åbentider og korte hærdningstider, så han kan spare arbejdstid og øge kvaliteten i sit arbejde, fortæller Mikkel Falkenstrøm, der er teknisk konsulent hos ARDEX.

Bedre muligheder for kunderådgivning

Ud over Murerpakken giver FlisePartneren de tilmeldte murerfirmaer adgang til specialiseret efteruddannelse inden for f.eks. vådrum, storformatfliser, radonsikring og offshoreløsninger. Desuden tilbydes murerfirmaerne opkvalificerende kurser i bl.a. byggejura og markedsføring, ligesom de får adgang til et landsdækkende netværk af andre professionelle med mulighed for faglig sparring.

- Samarbejdet om FlisePartneren giver os mulighed for at øge serviceniveauet, ligesom det styrker den professionelle rådgivning og daglige dialog med kunderne. Som antallet af tilmeldinger viser, har vi allerede mærket stor interesse for konceptet, og vi har store forventninger til de kommende måneder. Det er altid godt at kunne kontakte kunderne med mere end bare aktuelle tilbud, pointerer Preben Andersen, der selv er tidligere murermester og har drevet Helsingør Flisecenter i 18 år.

tøtte

Fakta om FlisePartneren:

FlisePartneren, der i september blev lanceret af ARDEX, er en certificeringsordning for murere i Danmark. Som FlisePartner bliver mureren uddannet til og certificeret i at udføre højt specialiserede løsninger med ARDEX produkter inden for bl.a. vådrum, storformatfliser, trappeløsninger, offshore, svømmehaller og meget andet. FlisePartneren får også mulighed for særlige rabatter på ARDEX produkter og opkvalificering inden for f.eks. byggejura, salg og markedsføring. Derudover bliver murerne en del af et landsdækkende professionelt netværk sammen med andre FlisePartnere.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063