23948sdkhjf

Kompakt og handy monster-slagnøgle

Mester Test: FEINS batterislagnøgle ASCD 18 W4 har et drejningsmoment på 158 Nm og kan løse de fleste opgaver
Når der for alvor skal bores mange store huller i f.eks. beton, så er det i længden ikke hensigtsmæssigt at bruge almindelige bore-skruemaskiner. Her skal man op i dedikerede boremaskiner eller slagnøgler. Og især hvis man ønsker en akku-maskine er det vigtig, at maskinen så at sige er gearet til opgaven.

Det handler meget om omdrejningstal og det handler endnu mere om drejningsmoment.

Da Mester Tidende fornylig testede værktøj fra FEIN var der også fokus på FEINS batterislagnøgle ASCD 18 W4 – en 18V-akkumaskine.

- Designmæssigt er der ikke så meget at råbe hurra for. Den virke lidt gammeldags at se på, men for pokker hvor er den bare monster-stærk, forklarer Mester Tidendes testhåndværkere. Det maksimale drejningsmoment er på 158 Nm og det er rigtig meget at hive ud af akku-maskine.

Kan ikke stoppes

Selvom testhåndværkerne gjorde, hvad de kunne for at "mishandle" maskinen. Så fandt de ingen opgaver, som den ikke kunne klare. Selv de største og mest modbydelige karmskruer og franske skruer blev knaldet i uden problemer. Det samme gjorde sig gældende med 6x 160/180 mm skruer.

- Som med andre slagnøgler, så er det et uhyre effektivt værktøj, som er behageligt at arbejde med, fordi man ikke får vredet armen af led. Til gengæld er larmen vanvittig, uanset hvilken slagnøgle man bruger, konstaterer testhåndværkerne.

FEINS batterislagnøgle ASCD 18 W, der er monteret med en 1/4 tomme sekskantet værktøjsholder, er robust og meget handy og kompakt med en længde på bare 148 mm.

]b]MesterTest

Mester Tidende har testet FEIN batterislagnøgle ASCD 18 W4.

Håndværkerne mener:

• Handy og kompakt

• Monster-stærk

• Lidt gammeldags design

Pris: Vejl. Pris 3.108,- kr. eks. moms inkl. 2 batterier, lader og transportkuffert
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079