23948sdkhjf

Dolle Nordic: Ny salgschef

Dolle Nordic opretter en projektsalgsafdeling i Aalborg
Dolle Nordic A/S, datterselskab af Dolle A/S, som er blandt verdens førende producent af lofttrapper, opretter projektsalgsafdeling på kontoret i Aalborg.

Dolle Nordic ansætter samtidig Christian Reimer som ny salgschef for Skandinavien. 42 årige Christian Reimer er en erfaren profil indenfor retail, hvor han i mere end 13 år har haft ledende stillinger i såvel ind- som udland indenfor Miele og Nobia koncernerne.

Han bliver en del af ledergruppen, hvis opgave er at skabe et stærkere brand og styrke Dolles markedsposition på det nordiske marked på de eksisterende produkter som lofttrapper, trapper og gelændere, som er Dolles primære produkter.

Derudover vil han være ansvarlig for lanceringen af Dolles nye terrasse-koncept, som lanceres i Danmark til april via massiv markedsføring i TV, sociale medier samt på online annonceplatforme.

Dolle Nordic har også ansat Anders Berg Johannesen, som tidligere har været ansat i udviklingsafdelingen i moderselskabet, og har bl.a. designet Dolle Prova Alu Basic gelænderet. Han er ansat i den nye projektsalgsafdeling.

Han skal være specialist på Dolles nye terrasse-koncept, som lanceres i Danmark til april og rådgive kunderne i salgsprocessen med såvel teknisk viden som salgsmæssige spørgsmål. Salgsmæssigt vil han være tilknyttet det nordjyske salgsdistrikt, hvor hans to kollegaer vil varetage resten af Danmark.

Dolle Nordic er nu vækstet med fire personer siden september, og der forventes flere ansættelser i salgsafdelingen i 2015 i såvel ind- som udland.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094