23948sdkhjf

Fra rocksanger til murerarbejdsmand

Forsanger i rockbandet The Sandmen, Allan Vegenfeldt, har arbejdet som murerarbejdsmand sideløbende med rockkarrieren

Rockgruppen The Sandmen har været lagt i graven og er genopstået, og Allan Vegenfeldt har været med hele vejen. Den 22. august fylder sangeren 60 år.

Som frontmand og forsanger i rockbandet The Sandmen smeltede Allan Vegenfeldt mange hjerter gennem 1980'erne og 90'erne. Rockgruppen debuterede med albummet "Western Blood" i 1988.

II samme periode var bandet et af de største navne på den danske rockscene.

The Sandmens musik blev populær også udenfor Danmark.Det sendte blandt andet rockgruppen på en tur til USA og Canada for at spille koncerter i millionbyer som New York og Los Angeles.

Sendt i job af Arbejdsformidlingen

Trods succesårene gik gruppen i opløsning i 1995.

Efter tiden i The Sandmen var Allan Vegenfeldt i en kort periode med i rock-techno-gruppen Nerve, men valgte efter kort tid at arbejde som murerarbejdsmand.

Arbejdet som murerarbejdsmand har sangeren haft sideløbende med rockkarrieren.

Det kom i stand, fordi Arbejdsformidlingen i 1982 sendte en dengang 18-årig Allan Vegenfeldt ud på en byggeplads.

På den måde kom rockmusikeren i berøring med håndværkerfaget, som han aldrig siden har sluppet grebet om.

Selv om det på papiret er to vidt forskellige verdener, har håndværkerlivet betydet noget særligt for rockmusikeren.

- Det bedste ved det er friheden og kammeratskabet. Jeg kan godt lide at arbejde med hænderne og have hovedet fri, har Vegenfeldt udtalt til magasinet Euroman.

The Sandmen blev gendannet i 2003 efter otte år væk fra hinanden.

Bandet udgav i 2014 sit første dansksprogede album, som blev fulgt op af endnu et i 2019.

Selv om det er mange år siden, at bandmedlemmerne var unge og rockgruppen ny, er passionen stadig den samme.

- Jeg synes stadig, at det er sjovt at spille. Jeg har svært ved at vurdere, om det bliver bedre, sagde Allan Vegenfeldt til TV 2 i forbindelse med lanceringen af albummet "Den bedste dag".

Han fremhæver det særlige ved, at en del af følgerskaren fra 80'erne har holdt ved hele vejen frem til bandets comeback.

- Vi bliver bare gamle sammen med vores publikum på en enorm smuk måde, reflekterede forsangeren videre.

I foråret 2023 rejste The Sandmen og Allan Vegenfeldt landet rundt med en turné. Den rutinerede rockgruppe har fortsat gang i kreativiteten i musikstudiet. Og gruppen har tidligere røbet, at mere musik er på vej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08