5 råd: Sådan giver du din kunde en god håndværksoplevelse
Flere års opgangstider og ekstrem travlhed i håndsværksbranchen er blevet erstattet af inflation, stigende energipriser og en dansk befolkning, der mere end nogensinde passer på indholdet i pengepungen.
Kundepleje har altid været et centralt aspekt af at drive en succesfuld håndværksvirksomhed, men i en tid, hvor ordrebøgerne tynder ud på tværs af branchen, kan der være endnu større fidus i at gå lidt længere for gøre et godt indtryk på kunderne.
Dansk Håndværk har spurgt en lang række forbrugere om, hvad de forstår ved en god håndværkeroplevelse. De har samlet rådene i fem hovedpunkter på deres hjemmeside.
Husk at dine kunder er vigtige ambassadører for dig i forhold til dine fremtidige opgaver. Tilfredse kunder vil hellere end gerne anbefale dygtige håndværkere til naboer, venner og familie, slutter Dansk Håndværk opsummerende. Dansk Håndværk
1. Første kundekontakt
Den første kundekontakt er essentiel, da det er her, hele afsættet for et godt samarbejde etableres. Derfor skal du altid tage et personligt møde med kunden samt være opmærksom på, at man skaber en dialog med kunden, der er positiv og løsningsorientere, lyder det.
Vend altid tilbage, når en kunde henvender sig til dig. Også selvom du ikke har tid til at udføre opgaven. Det har stor betydning for dit omdømme, og måske vender kunden tilbage en anden gang, hvor du har tid. Dansk Håndværk
Dansk Håndværk understreger, at det er vigtigt, at man vejleder kunden på en måde, så han eller hun forstår opgavens omfang. At det står helt klart, hvad der er muligt, og hvad der er ikke muligt. Præsenter også altid gerne kunden for alternative og billigere løsninger.
Og følg altid interaktionen helt til dørs, understreges det:
- Vend altid tilbage, når en kunde henvender sig til dig. Også selvom du ikke har tid til at udføre opgaven. Det har stor betydning for dit omdømme, og måske vender kunden tilbage en anden gang, hvor du har tid.
2. Overhold aftaler
De adspurgte kunder er klare i mælet om, at man ikke skal love noget, man ikke kan holde. Derfor anbefaler Dansk Håndværk, at man kun indgår realistiske aftaler med hensyn til pris, kvalitet og tid.
- Stil spørgsmål til kunden, så I får afstemt jeres forventninger. Så undgår I begge at få en dårlig oplevelse. Dialogen giver også kunden til at overveje og tage stilling til opgavens omfang, så projektet bliver tænkt ordentligt igennem, skriver de.
Derudover understreges vigtigheden af klare, skriftlige aftaler, hvor opgaven i sit fulde omfang er beskrevet i detaljen. Denne skal også bestå af en prissætning, der er gennemtænk og indeholder alle variabler, så kunden ikke skal forholde sig til drypvise ekstraregninger.
3. Tilrettelæg arbejdet
Som håndværker er det utroligt vigtigt, at du overholder de aftalte mødetidspunkter med kunderne, der måske afholder en fridag ifm. besøget. Giv kunden besked, hvis du bliver forhindret.
Tænk over din logistik og undgå unødige ture til byggemarkedet. Korte arbejdsdage med mange hop imellem flere kunder, irriterer de fleste og signalerer dårlig planlægning. Dansk Håndværk
Ved aflysning vil de fleste være forståelige, hvis de gives en god, mens den samme overbærenhed sjældent udvises overfor dårlig planlægning. Derfor giver Dansk Håndværk også følgende gode råd til, hvordan man signalerer bedst mulig planlægning over for kunden.
- Tænk over din logistik og undgå unødige ture til byggemarkedet. Korte arbejdsdage med mange hop imellem flere kunder, irriterer de fleste og signalerer dårlig planlægning.
4. Kommunikér med kunden
Prioriter den løbende kommunikation med kunden. Det bliver ifølge Dansk Håndværk fremhævet af de adspurgte kunder som noget, der kan eliminere mange misforståelser. Er du eksempelvis ikke på byggepladsen den næste dag, så meld det ud på forhånd. Dermed vil kunden ikke undre sig over fraværet.
5. Afslut positivt
Et godt kundeforhold er selvfølgelig ikke muligt uden et godt stykke arbejde og et færdigt produkt, der lever op til den kvalitet, I har på forhånd. Dansk Håndværk anbefaler, at man holder et afslutningsmøde med kunder, hvor I sammen går igennem det udførte arbejde.
Husk at dine kunder er vigtige ambassadører for dig i forhold til dine fremtidige opgaver. Tilfredse kunder vil hellere end gerne anbefale dygtige håndværkere til naboer, venner og familie, slutter Dansk Håndværk opsummerende. Dansk Håndværk
Derefter kan du sende din slutregning. Og ryd op efter dig selv, før du kører væk derfra sidste gang. Små ting kan vække irritation hos individer og kan påvirke det samlede billede hos kunden. Og dette har stor betydning for den forretning, understreges det:
- Husk at dine kunder er vigtige ambassadører for dig i forhold til dine fremtidige opgaver. Tilfredse kunder vil hellere end gerne anbefale dygtige håndværkere til naboer, venner og familie, slutter Dansk Håndværk opsummerende.